To Køn Tre Sandheder – Af Kåre Fog

MERE OM BOGEN     Forord - kapiteloversigt - referencer                 Debat

Forside

528 sider. 8 figurer. Pris 348 kr. inkl. moms. Udkom 2004. Fås i boghandelen.

I velstillede lande fødes der  kun børn nok, hvis kvinderne er tilfredse med tilværelsen. Og om de er det, afhænger primært af om deres eget sind er præget af positive forestillinger.

I Europa er det ikke tilfældet, og det er den vigtigste grund til at der fødes alt for få børn – så få at den europæiske kultur vanskeligt kan overleve.

“To køn – Tre sandheder” handler om forholdet mellem kvinder og mænd, belyst fra mange sider, ja faktisk forsøgt belyst hele vejen rundt.

Udtrykket “De tre sandheder” i titlen refererer til tre måder at belyse emnet – ud fra videnskaben, ud fra den offentlige mening, og ud fra personlige oplevelser.

NOGLE SPØRGSMÅL SOM BEHANDLES I BOGEN:

Hvilke karaktertræk fremmes hos børn der modtager en særligt kærlig opdragelse ? s.   51
Hvad kom der ud af at opdrage piger og drenge ens i de Israelske kibbutzer ? s.   55
Hvordan spiller opdragelsen ind på risikoen for at børn bliver mobbet i skolen ? s.   61
Hvad ved man om årsager til homoseksualitet ?  s.  72
På hvilke måder har faderens opdragelse af børnene en særlig virkning, som er anderledes end virkningen af moderens opdragelse ? s.  89
Hvilken familiebaggrund har energiske kvinder med succes i erhvervslivet ? s.  90
Kun én ting kan forklare hvorfor nogle kvinder let får orgasme, mens andre får det sjældent eller aldrig. Læs hvad det er s.  95
Hvilke træk ved en mand virker tiltrækkende på kvinder ? s. 106
Hvilket hormon giver kvinder seksuel lyst (det er ikke østrogen) ? s. 113
Er det en skrøne, at unge piger der siger “nej” til deres fyr, ofte mener “ja” ? s. 123
Hvad sker der når en feminist der hader mænd, skal opdrage en søn ? s. 135
Hvordan er mandens rolle i matriarkalske samfund som etnografer har besøgt ? s. 163
Der er kun tre ting, som unge mænd er mere bange for end jævnaldrende kvinder er. Hvad er det ? s. 175
Hvad vil det sige at en person er androgyn ? s. 186
Gør testosteron manden mere aggressiv ? s. 190
Aggressivitet hos kvinder er som regel indirekte. Hvordan ? s. 195
Er mænds testosteron-niveau et arveligt karaktertræk ? s. 199
Er det rigtigt at i ægteskaber har koner mere tendens end mænd til at beklage sig og kritisere ? s. 208
På hvilke punkter er der forskel mellem mænds og kvinders intelligens ? s. 231
Hvordan kan man vise, at kønshormoner har indflydelse på pigers og drenges måder at lege på ? s. 257
Hvordan gik det da en kastreret dreng blev opdraget som pige ? s. 276
Kan man påvise forskelle på mænds og kvinders følelser ? s. 294
Er kyniske mænd bedre til at forføre kvinder ? s. 318
Kan en kvinde være en gentleman ? s. 328
Hvorfor er så mange kvinder interesserede i heste ? s. 343
Hvad har betydning for om en kvinde er tilfreds med en travl hverdag med både job og familieliv ? s. 364
Mænd er sundere og lever længere når de er gift. Gælder det også kvinder ? s. 365
Hvad ved man om arbejdsdelingen mellem kønnene i middelalderen ? s. 369
Hvor langt tilbage i tiden kan man følge kernefamilien ? s. 379
Hvordan stod det til med idealet om ligeløn under kommunismen ? s. 390
Hvorfor accepterede mændene rødstrømpe-oprøret ? s. 434
Hvad skal der til for at kvinderne bliver tilfredse med tilværelsen og samfundet ? s. 451
Hvordan hænger moderne kvinders lave børnetal sammen med kulturelle forhold ? s. 486

Debat

Links til beslægtede emner