{"id":100,"date":"2013-03-28T11:27:06","date_gmt":"2013-03-28T11:27:06","guid":{"rendered":"http:\/\/mysis.dk\/?page_id=100"},"modified":"2013-03-28T11:27:06","modified_gmt":"2013-03-28T11:27:06","slug":"kommentarer-debat","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mysis.dk\/?page_id=100","title":{"rendered":"KOMMENTARER TIL ANMELDELSE I WEEKENDAVISEN"},"content":{"rendered":"

“To k\u00f8n – Tre sandheder” blev omtalt i Weekendavisen d. 24.-30. sept. 2004, hvor journalist Anna Libak over en hel side sammenholdt bogen med Bente Hansens “En k\u00f8n historie”, der s\u00e5 at sige er en feminists erindringer. Journalistens overskrift var: “Helle for offer-rollen”.
\nDet f\u00f8lgende er kommentarer fra K\u00e5re Fog<\/a> (KF) til Libaks udl\u00e6gning:<\/p>\n

Libak er uenig i at omkring 1970 \u00e6ndrede forholdet mellem k\u00f8nnene sig voldsommere end p\u00e5 noget andet tidspunkt i historien.
\nKF: Skilsmissekurven p\u00e5 side 367 illustrerer hvor voldsom og pludselig \u00e6ndringen faktisk var. P\u00e5 s. 380 argumenteres for at \u00e6ndringen virkelig var af historiske dimensioner. P\u00e5 s. 409 skriver jeg at selv om det kun var et mindretal der var feminister, s\u00e5 lykkedes det dog ogs\u00e5 at udbrede holdningerne i hele samfundet. Og m\u00e6ndene begyndte s\u00e5, pligtskyldigst, at g\u00e5 rundt med st\u00f8vsugere og barnevogne. N\u00e6sten enhver familie blev p\u00e5virket.<\/p>\n

“Nej, det der bet\u00f8d noget, var det faktum, at kvinderne i stort tal kom ud p\u00e5 arbejdsmarkedet”, skriver Libak.
\nKF: Jamen, det er jeg jo enig med Libak i. Det skriver jeg ogs\u00e5 selv med andre ord bl.a. p\u00e5 s. 366, 380, 384, 435 og 466.<\/p>\n

Libak skriver at feminismen ikke har skylden for de lave b\u00f8rnetal, og henviser til at p\u00e5 trods af megen mandschauvinisme i Rusland, er b\u00f8rnetallene alligevel lave der.
\nKF: Det jeg h\u00e6vder i bogen, er at forholdet mellem mand og kvinde har betydning for b\u00f8rnetallet. Om manden opf\u00f8rer sig dominant, er kun en af de mulige \u00e5rsager til h\u00f8jt eller lavt b\u00f8rnetal. Tilf\u00e6ldigvis har jeg netop skrevet om forholdene i Rusland\/Sovjetunionen p\u00e5 s. 390 og 392, og p\u00e5 s. 392 st\u00e5r at l\u00e6se at der i Sovjetunionen var en direkte sammenh\u00e6ng mellem kvinders udearbejde og lave b\u00f8rnetal. S\u00e5 jeg udtrykker faktisk ikke nogen st\u00f8rre uenighed med Libak. Til sidst i bogen (s. 503) fors\u00f8ger jeg at opsummere hvilke faktorer der spiller ind, og jeg n\u00e5r frem til at det allervigtigste m\u00e5ske er hvordan moderen omtaler faderen over for sin datter. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5: Gad vide om ikke m\u00f8drene i Rusland omtaler f\u00e6drene temmelig negativt ? M\u00f8drene elsker kun deres dominante mand, hvis de f\u00f8ler at han er kompetent, og har respekt for ham, men derimod ikke hvis manden er dominerende snarere end dominant. Man kan have mistanke om, at problemet med m\u00e6ndene i Rusland netop er at de er dominerende p\u00e5 en inkompetent m\u00e5de – ?<\/p>\n

Libak sp\u00f8rger om det oftest er m\u00e6ndene, eller kvinderne, der ikke vil have b\u00f8rn.
\nKF: Ganske rigtigt, mange m\u00e6nd er ikke interesserede i at f\u00e5 b\u00f8rn. Men tidligere var det formentlig s\u00e5dan, at de fleste kvinder gerne ville have b\u00f8rn, og m\u00e6ndene kunne ikke forhindre dem i det. Det nye er, at der er flere kvinder end f\u00f8r der ikke vil have b\u00f8rn.<\/p>\n

If\u00f8lge Libak er det noget vr\u00f8vl at p\u00e5st\u00e5 at feministerne fik folk overbevist om at k\u00f8nsforskelle prim\u00e6rt er kulturelt og ikke biologisk betingede.
\nKF: Nej, det forholder sig virkelig s\u00e5dan, og ordet “vr\u00f8vl” h\u00f8rer ikke hjemme i den forbindelse. Den relativt venstreorienterede del af pressen (Information, Politiken) l\u00e6gger stadigv\u00e6k (m\u00e5ske endda mere end f\u00f8r) spalteplads til den opfattelse. At Bente Hansen ikke skulle dele den opfattelse, er forkert. Lad mig citere fra s. 132 i hendes bog, hvor hun har f\u00e5et en ung feminist, Leonora Christina Skov, til at l\u00e6se en af pjecerne fra 1970erne. Leonora reagerede som f\u00f8lger:
\n“. . det var virkelig tankev\u00e6kkende l\u00e6sning. Mest fordi flere af de tanker om k\u00f8n som konstruktion og heteroseksualitet som norm stod klokkeklart. Det havde jeg ikke forventet. Ikke s\u00e5 udbygget. Jeg havde bestemt ingen forestilling om, at halvfemserfeminismen havde opfundet den dybe tallerken . . , men jeg havde vel forestillet mig, at Butler, Sedgwick osv. havde tilf\u00f8rt afg\u00f8rende nyt. . . “.
\nN\u00e5r det g\u00e6lder Bente Hansens undervisning af drenge og piger p\u00e5 h\u00f8jskolen i Helsing\u00f8r, s\u00e5 skriver hun: (s.201-202): “Jeg fik et indblik i dannelsen af drengesind og -adf\u00e6rd . . ” – hun taler alts\u00e5 om at sindet dannes, ikke at det ligger der fra starten af. Hun skriver videre: “Sp\u00f8rgsm\u00e5let er selvf\u00f8lgelig, om der i pigernes biologi ligger et roligt og dydsiret gen, som bare skal plejes lidt for at blomstre. Eller om det netop kommer af, at vi plejer og opmuntrer den egenskab hos pigerne.” Her viser Bente Hansen faktisk at hun er kommet i tvivl – ved m\u00f8det med drengenes erfaringer – men man aner dog stadig en ironisk tone i omtalen af det dydsirede gen, s\u00e5 hun vil nok stadigv\u00e6k helst beholde sin tro p\u00e5 det kuturelle.<\/p>\n

At drenge er bedst til matematik og teknik, og piger er bedst til sprog og sk\u00f8nsang, er n\u00e6ppe heller et udsagn, der vil sl\u00e5 verden med forbl\u00f8ffelse.
\nKF: Nej, det er det jo ikke. Det ved vi stort set allesammen godt. Men talrige politisk korrekte forskere og meningsdannere fors\u00f8ger alligevel at betvivle at det forholder sig s\u00e5dan. Det var en meget ny oplevelse for mig i det internationale hjerne\u00e5r 1997 at h\u00f8re at der er forskel p\u00e5 m\u00e6nds og kvinders hjerne. Indtil det \u00e5rstal var en s\u00e5dan p\u00e5stand fuldst\u00e6ndig uh\u00f8rt. F\u00f8r 1997 var det virkelig ikke muligt offentligt at p\u00e5st\u00e5 den slags.<\/p>\n

“S\u00e5 l\u00e6nge K\u00e5re Fog m\u00e5 medgive – han skriver det selv – at variationen af egenskaber er st\u00f8rre fra person til person inden for k\u00f8nnene end mellem de to k\u00f8n – s\u00e5 kan han p\u00e5 forh\u00e5nd ikke konkludere noget som helst om, hvad den enkelte kvinde egner sig til.”
\nKF: Netop, det er en hovedpointe. Jeg fors\u00f8ger ogs\u00e5 at skrive pr\u00e6cis det samme p\u00e5 side 238, og jeg illustrerer det i figur 239. At det er en pointe jeg l\u00e6gger meget v\u00e6gt p\u00e5, fremg\u00e5r vel af, at billedet med de to overlappende kurver ogs\u00e5 er blevet sat p\u00e5 bogens omslag, foruden at jeg har ofret en hel side p\u00e5 det her p\u00e5 Mysis\u00b4 hjemmeside.<\/p>\n

“Som kvinde sidder man efter K\u00e5re Fogs bog tilbage med \u00e9t br\u00e6ndende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Undskyld, men hvor er det s\u00e5, kvinderne skal opholde sig?”
\nKF: Svaret er, at kvinderne da skal have lov at opholde sig hvor som helst. Men pointen er en anden: Uanset hvor i samfundet kvinderne opholder sig, s\u00e5 g\u00f8r de noget forkert. Overalt – i hjemmet, p\u00e5 arbejdspladsen, i politik, i offentlig debat – lever kvinderne ud fra nogle opfattelser, som dels er fejlagtige, og dels er skadelige. Mit \u00e6rinde er derfor at jeg gerne vil \u00e6ndre kvindernes opfattelser helt generelt. Som jeg konkluderer til sidst i bogen: Vi kommer ikke videre, uden at der sker \u00e6ndringer i kvindernes sind.<\/p>\n

“Vi [kvinder] ved udm\u00e6rket godt, hvad [slags m\u00e6nd] vi vil have, men det er da rigtigt, at vi synes, det lyder dumt at sige det h\u00f8jt.”
\nKF: Det er da en v\u00e6sentlig indr\u00f8mmelse, men det ville v\u00e6re rart, hvis kvinderne oftere var lige s\u00e5 \u00e6rlige som Anna Libak er her. Jeg henviser f.eks. her til Ugebrevet A4 nr. 32, 27. sept. 2004, hvor det fremg\u00e5r at kvindernes uvilje til at gifte sig med m\u00e6nd der ikke er dem overlegne, er et stort samfundsproblem i dag. Det samme fremg\u00e5r vel ogs\u00e5 af Lone Ryg Olsens bog “K\u00f8kken eller karriere”, omtalt bl.a. i Magisterbladet nr. 17 2004. N\u00e5r kvindernes partnervalg har store samfundsm\u00e6ssige konsekvenser, s\u00e5 er det faktisk et samfundsproblem, at kvinderne ikke er \u00e6rlige omkring deres partnervalg.<\/p>\n

“Vi er mange der har pr\u00f8vet at forelske os forg\u00e6ves. . Er det mere moralsk renf\u00e6rdigt at ville have en pige, fordi hun er smuk, end det er at ville have en mand, fordi han er rig og har status?”
\nKF: Ja, det er mere renf\u00e6rdigt. Der er ikke noget forkert ved sk\u00f8nhed, men der er noget forkert ved det magtbeg\u00e6r og den kynisme der ofte ligger bag rigdom og position.
\nMen i \u00f8vrigt er min pointe med dette en anden: For mig personligt – og givetvis for mange andre m\u00e6nd ogs\u00e5 – har det v\u00e6ret et meget alvorligt handicap at vi blev vildledt om hvad det er, kvinder \u00f8nsker af m\u00e6nd. Jeg kan i tilbageblik se, at jeg i alle mine fors\u00f8g p\u00e5 at indynde mig hos det modsatte k\u00f8n har sl\u00e5et p\u00e5 n\u00f8jagtigt de modsatte egenskaber af dem der faktisk t\u00e6ller. Kvindernes u\u00e6rlighed om hvad de \u00f8nsker af m\u00e6ndene, er faktisk til skade for visse personer, herunder mig selv. Hvis nogen i tide havde v\u00e6ret \u00e6rlig over for mig, s\u00e5 havde mit liv v\u00e6ret mindre ulykkeligt. Det er for sent at \u00e6ndre p\u00e5 nu, men et vigtigt form\u00e5l med min bog er at det undg\u00e5s, at naive unge m\u00e6nd i n\u00e6ste generation lider samme sk\u00e6bne.<\/p>\n

“Det skyldes ikke ond vilje fra m\u00e6ndenes side.”
\nKF: Tak for de ord. Det er f\u00f8rst de seneste 1-2 \u00e5r, at kvinderne i den offentlige debat er begyndt at erkende dette. Det har v\u00e6ret ulideligt, \u00e5r efter \u00e5r, at blive tudet \u00f8rerne fulde af at m\u00e6nd som klasse betragtet er onde mod kvinderne. Det letter usigeligt at nogle kvinder omsider holder op med denne p\u00e5stand.<\/p>\n

“M\u00e6nd opf\u00f8rer sig ikke for k\u00f8nt. Men det g\u00f8r kvinder heller ikke.”
\nKF: Enig. Det ene k\u00f8n har ikke noget at lade det andet h\u00f8re. Og det er en lettelse at h\u00f8re denne konklusion efter at vi lige siden 1968 har skullet h\u00f8re at det kun er m\u00e6ndene der opf\u00f8rer sig forkert.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“To k\u00f8n – Tre sandheder” blev omtalt i Weekendavisen d. 24.-30. sept. 2004, hvor journalist Anna Libak over en hel …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":24,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-1C","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/100"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=100"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/100\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/24"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=100"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=100"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}