I tiden ca. 1945-1965 var forholdet mellem k\u00f8nnene pr\u00e6get af et fast, stabilt m\u00f8nster – kernefamilien med far, mor og 2-3 b\u00f8rn. Skilsmisser var relativt sj\u00e6ldne.<\/p>\n
Sidst i 1960\u00b4erne begyndte det faste m\u00f8nster at skride, og den seksuelle revolution omkring 1970 bet\u00f8d en radikal \u00e6ndring af forholdet mellem k\u00f8nnene. P\u00e5 blot 3-4 \u00e5r blev skilsmissehypppigheden fordoblet.<\/p>\n
Mange kvinder forestiller sig nok, at den nye tingenes orden er til alles tilfredshed, og for m\u00e6ndene. Blot mangler ligestillingen at blive f\u00f8rt helt igennem p\u00e5 alle punkter.<\/p>\n
Men den nye tingenes orden er ikke til alles tilfredshed. Allerede skilsmissetallene, som er forblevet meget h\u00f8je, vidner om det. Mere end nogensinde f\u00f8r er der grund til at debattere forholdet mellem k\u00f8nnene.<\/p>\n
Her er nogle temaer i denne debat:<\/p>\n
De to kurver<\/a> Tilbage – men ikke til 1950\u00b4erne<\/a>
\nBeskrivelse af forskelle mellem k\u00f8nnene som forskelle imellem to overlappende normalfordelings-kurver.<\/p>\n
\nForholdet mellem k\u00f8nnene var sk\u00e6vt i kernefamiliens `guldalder\u00b4 i 1950\u00b4erne. Det skal vi ikke tilbage til; men en vis sk\u00e6vhed er n\u00f8dvendig.<\/p>\n