“Den seksuelle revolution” der satte ind omkring 1968, var virkelig en revolution.<\/p>\n
I bogen `To k\u00f8n – Tre sandheder\u00b4 hedder det p\u00e5 side 12: “Som jeg husker det, \u00e6ndrede opfattelserne sig omtrent fra det ene \u00e5r til det andet. Pludselig var der vendt rundt p\u00e5 alting.” Det udtrykkes ogs\u00e5 i overskriften til et af bogens kapitler: “Jordsk\u00e6lvet der ramte forholdet mellem k\u00f8nnene.”
\nI 1950\u00b4erne havde man en hel r\u00e6kke idealer i behold. F.eks. idealer om lovlydighed, loyalitet, pligt og ret, respekt for traditioner, idealer om anst\u00e6ndighed, bluf\u00e6rdighed og trofasthed, idealer om at v\u00e6re en gentleman, idealer om faglighed og om at se en sag fra begge sider, idealer om et retssystem der gav lige vilk\u00e5r for h\u00f8j som lav, idealer om et samfund med sm\u00e5 indt\u00e6gtsforskelle, idealer om at undg\u00e5 racisme, og mange andre. Nogle af disse idealer blev st\u00e5ende, i princippet i hvert fald, men mange af dem r\u00f8g ud med omv\u00e6ltningen i 1968. Det blev f.eks. almindeligt at sige at det er umuligt at v\u00e6re objektiv, s\u00e5 man kan lige s\u00e5 godt opgive idealet om objektivitet.
\nP\u00e5 nogle punkter bet\u00f8d 1968 en tiltr\u00e6ngt fornyelse eller en \u00f8get moralsk bevidsthed. P\u00e5 andre punkter bet\u00f8d 1968 en forkastelse af noget v\u00e6rdifuldt og et moralsk forfald. Der er s\u00e5ledes god grund til at skanne hen over de mange sider af samfundslivet og krydse af: Hvor var forholdene bedre for 50 \u00e5r siden, og hvor er forholdene bedre nu end dengang.
\nN\u00e5r det specielt g\u00e6lder forholdet mellem k\u00f8nnene, s\u00e5 er det m\u00e6rkeligt at sloganet “Make love, not war” bet\u00f8d starten p\u00e5 en periode hvor kvinderne bekrigede m\u00e6ndene og gav dem meget mindre k\u00e6rlighed end f\u00f8r.
\nSkal vi s\u00e5 tilbage til det gammeldags forhold mellem k\u00f8nnene – til de harmoniske og lidt kedelige 1950\u00b4ere ? Nej, for det er umuligt. For det f\u00f8rste er seksualmoralen \u00e6ndret for altid efter adgangen til p-piller og fri abort. For det andet vil ingen kvinder kunne finde sig i at g\u00e5 mutters alene rundt og st\u00f8vsuge i villaen i sovebyen, mens far og b\u00f8rnene er ude i samfundet hvor de oplever en masse social kontakt. S\u00e5 der er ingen anden mulighed end at kvinderne som hovedregel er ude p\u00e5 arbejdsmarkedet og har en karriere.
\nDesuden er det uheldigt for b\u00f8rnenes personlige udvikling, hvis de har moderen meget t\u00e6t omkring sig, mens faderen er en fjern figur. Moderen skal have mere at interessere sig for end blot b\u00f8rnene, og faderen m\u00e5 ikke blive s\u00e5 opslugt af karrieren, at han ikke er mentalt til stede i familien. Det betyder at karrierepresset burde lettes – hvilket ville indeb\u00e6re nogle konsekvenser b\u00e5de for arbejdsmarkedet og for boligmarkedet. Om dette i praksis er muligt, er desv\u00e6rre tvivlsomt.
\nNogle kvinder er “superkvinder” der kan overkomme det hele – karrieren, familien, husholdningen og vennekredsen. Men selv om m\u00e6ndene hj\u00e6lper meget til, er det et mindretal af kvinderne der overkommer s\u00e5 meget. For det meste betyder fuldtids job og karrierepres, at kvinden ikke overkommer at s\u00e6tte det for samfundet n\u00f8dvendige antal b\u00f8rn i verden. I mange familier vil det v\u00e6re ideelt, mens b\u00f8rnene er sm\u00e5, at en af for\u00e6ldrene g\u00e5r p\u00e5 deltid – og det vil oftest v\u00e6re moderen. Mange kvinder vil gerne have et deltidsjob, s\u00e5 de p\u00e5 en gang kan pleje kontakten til arbejdsmarkedet og til familien. Men st\u00e6rke kr\u00e6fter i samfundet fors\u00f8ger, af ideologiske grunde, at begr\u00e6nse udbuddet af deltidsjob. Det er \u00e6rgerligt. Man b\u00f8r ikke af ideologiske grunde presse en bestemt livsform ned over folk – is\u00e6r ikke n\u00e5r det f\u00e5r den bivirkning, at der bliver f\u00f8dt for f\u00e5 b\u00f8rn.
\nDer skete meget med b\u00f8rneopdragelsen efter 1968. 1950\u00b4erne var en mere autorit\u00e6r periode, med fuld tiltro til skolel\u00e6reren, l\u00e6gen og politiet. Den positive side af dette var at b\u00f8rnene faktisk blev opdraget til at opf\u00f8re sig ordentligt. Et udslag af dette var f.eks. at kriminaliteten var langt mindre end i dag. Bankr\u00f8verier kendte man ikke til, undtagen fra amerikanske westerns.
\nAf mange grunde m\u00e5 vi alts\u00e5 overveje om vi har tabt nogle v\u00e6rdier som burde samles op igen. Vi b\u00f8r m\u00e5ske skrue et nyt samfund sammen, der indeholder det bedste fra de to verdener – den f\u00f8r, og den nu.<\/p>\n
I “To k\u00f8n – tre sandheder” beskrives p\u00e5 side 486, at samfund kan v\u00e6re regale eller kalyptiske. Det kan forklares n\u00e6rmere s\u00e5dan her: I et regalt samfund l\u00e6gger man v\u00e6gt p\u00e5 formering, ekspansion, autoritet, og overholdelse af normer; det betyder f.eks. fastt\u00f8mret familiestruktur og relativt store b\u00f8rnetal. I et kalyptisk samfund l\u00e6gger man v\u00e6gt p\u00e5 mangfoldighed og individets frie udfoldelse, og man finder det ikke vigtigt at befolkningen skal ekspandere – tv\u00e6rtimod. <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" “Den seksuelle revolution” der satte ind omkring 1968, var virkelig en revolution. I bogen `To k\u00f8n – Tre sandheder\u00b4 hedder …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-S","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/54"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=54"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/54\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=54"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=54"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDen seksuelle revolution var tydeligvis et gevaldigt skift fra et temmelig regalt samfund til et temmelig kalyptisk samfund. Dette skift har \u00f8jensynlig skudt over m\u00e5let, s\u00e5dan at hvor samfundet f\u00f8r m\u00e5ske var for<\/em> regalt, er det nu snarere for<\/em> kalyptisk. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er: Kan vi finde en gylden middelvej ? Hvordan afg\u00f8r vi, hvor middelvejen ligger ?
\nHer er bogens forslag at vi bruger b\u00f8rnetallene som en indikator p\u00e5 samfundets tilstand. Hvis der f\u00f8des 2,1 b\u00f8rn per kvinde, er der balance. Hvis der f\u00f8des 2,5 b\u00f8rn per kvinde, som i 1950\u00b4erne, har samfundet lidt for meget slagside til den regale side. Og hvis der f\u00f8des 1,5 b\u00f8rn per kvinde, som i 1980\u00b4erne, har det lidt for meget slagside til den kalyptiske side.
\nHvis vi skal finde en balance, skal vi finde et punkt omtrent midt imellem de to samfundsformer. Der skal v\u00e6re mere autoritetstro end nu, men ikke s\u00e5 meget som for 50 \u00e5r siden. Kvinderne skal forblive p\u00e5 arbejdsmarkedet, men ikke helt i samme omfang som nu. Forholdet mellem k\u00f8nnene skal blive lidt mere sk\u00e6vt, men ikke helt s\u00e5 sk\u00e6vt som f\u00f8rhen. I mange forhold skal vi lidt tilbage i retning af 1950\u00b4erne – men slet ikke helt tilbage.
\nDet kan provokere mange at tale om, at forholdet mellem k\u00f8nnene skal v\u00e6re lidt sk\u00e6vt. Men sagen er, at fuld ligestilling, i den forstand at de to k\u00f8n er ligeligt repr\u00e6senteret p\u00e5 alle felter i samfundet, ikke kan lade sig g\u00f8re. Der er biologiske forskelle mellem de to k\u00f8n, der g\u00f8r, at samme vilk\u00e5r for k\u00f8nnene ikke giver samme position i samfundet. Ligestilling i udgangspunktet, i grundvilk\u00e5rene, giver ikke ligestilling i slutresultatet. Man kan fors\u00f8ge med kvoter og anden form for tvang at skabe ligestilling i slutresultatet; men det vil aldrig helt kunne lade sig g\u00f8re, og prisen for at fors\u00f8ge vil v\u00e6re at opbygge et samfund baseret p\u00e5 tvang.
\nSamtidig er det s\u00e5dan, at seksuallivet kr\u00e6ver en forskel p\u00e5 mand og kvinde. Forskellen skal v\u00e6re stor nok til, at der kan opst\u00e5 en form for `sp\u00e6nding\u00b4. Uden denne seksuelle `sp\u00e6nding\u00b4 fungerer seksuallivet ikke.
\nDette kan man bl.a. l\u00e6se om side 417-420 i `Alfa-han eller t\u00f8ffelthelt\u00b4.
\nFuld ligestilling mellem k\u00f8nnene i en s\u00e5dan grad, at de reelt er gjort ens, er alts\u00e5 hverken mulig eller \u00f8nskelig. Og jo mere man fors\u00f8ger at opn\u00e5 dette ideal, jo flere sidevirkninger vil der komme, som bl.a. g\u00f8r det stadig sv\u00e6rere for familierne at fungere.
\nNogle radikale feminister er faktisk imod kernefamilien som institution og vil kun gl\u00e6de sig, hvis kernefamilierne efterh\u00e5nden helt holder op med at fungere og simpelt hen opl\u00f8ses. S\u00e5danne feminister ser hellere b\u00f8rn blive til ved kunstig forplantningsteknologi end ved naturmetoden. Men det store flertal af befolkningen \u00f8nsker formentlig fortsat, at b\u00f8rn skal vokse op i kernefamilier med en mor og en far, som holder af hinanden og ikke g\u00e5r fra hinanden. S\u00e5 l\u00e6nge dette er idealet, er fuld ligestilling, hvor k\u00f8nnene er gjort ens, ikke mulig.<\/p>\n