Begrebet humanisme opstod i Italien sidst i 1400-tallet. Siden da har det betegnet en forestilling om, at mennesket er v\u00e6sentligt forskelligt fra dyrene. Denne forestilling g\u00e5r ofte ud p\u00e5 at dyr mangler bevidsthed og f\u00f8lelsesliv og kun styres af instinkter, hvorimod mennesker er udstyret med en bevidsthed som er summen af de sociale p\u00e5virkninger gennem opv\u00e6ksten. Man forestiller sig at menneskers hjerne ved f\u00f8dslen er en `tabula rasa\u00b4, dvs. en blank tavle, som efter f\u00f8dslen modtager sociale indtryk, der s\u00e6tter sig som `skrift p\u00e5 tavlen\u00b4.<\/p>\n
I 1900-tallet er humanismen is\u00e6r blevet mobiliseret som en modv\u00e6gt mod alle tanker om forskelle imellem mennesker, f.eks. forskelle i begavelse, race og k\u00f8n.<\/p>\n
Der findes en meget udbredt form af denne humanisme, som mangler en n\u00e6rmere betegnelse; i mangel af bedre ord vil jeg kalde den `vulg\u00e6r-humanismen\u00b4. F\u00f8rste trin der leder frem til denne version af humanismen, er at udelade enhver tanke om at der kan eksistere medf\u00f8dte egenskaber. Alle forskelle mellem mennesker ses som socialt betingede, ikke biologisk betingede, dvs. alle forskelle m\u00e5 v\u00e6re menneskeskabte.<\/p>\n
Det n\u00e6ste trin i tankegangen der leder frem til `vulg\u00e6r-humanismen\u00b4, er som f\u00f8lger: Vi konstaterer at forskelle imellem mennesker er skabt af mennesker. Vi kan ikke tro at nogen vil skabe forskelle der g\u00e5r imod deres egen interesse; alts\u00e5 m\u00e5 forskellene v\u00e6re skabt af de personer, der har en fordel af at forskellene eksisterer. N\u00e5r f.eks. m\u00e6nd har h\u00f8jere sociale positioner end kvinder, s\u00e5 f\u00f8lger det deraf, at forskellene m\u00e5 v\u00e6re skabt af m\u00e6ndene, for kun de har fordel af forskellene. Ergo n\u00e5r man frem til den konklusion, at kvinders lavere sociale position skyldes at m\u00e6ndene p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har form\u00e5et at undertrykke kvinderne og st\u00f8be dem i en social form hvor de passer til rollen som underlegne og mindrev\u00e6rdige.<\/p>\n
Alle forskelle kan p\u00e5 denne m\u00e5de ses som resultat af en m\u00e5lrettet undertrykkelse. Enhver forskel mellem mennesker bliver dermed uretf\u00e6rdig. Forestillingen om s\u00e5danne uretf\u00e6rdigheder f\u00f8rer frem til en moralsk forargelse over at forskellene f\u00e5r lov at best\u00e5.<\/p>\n
Forskelle mellem mennesker der faktisk skyldes uretf\u00e6rdig manipulation, b\u00f8r selvf\u00f8lgelig f\u00f8re til at vi opr\u00f8res over uretf\u00e6rdigheden og s\u00f8ger at forhindre den. Men vulg\u00e6r-humanismen g\u00e5r videre end det. Det `vulg\u00e6re\u00b4 ligger i at den er unuanceret og ser\u00a0enhver\u00a0forskel som uretf\u00e6rdig. Da den ikke kan finde forklaringen p\u00e5 hvordan forskellen er opst\u00e5et, udr\u00e5ber den automatisk dem som foskellen er til gunst for, som undertrykkere og dermed som onde mennesker. P\u00e5 denne m\u00e5de form\u00e5r vulg\u00e6r-humanismen at skabe had (herunder ogs\u00e5 selv-had) ud af den bl\u00e5 luft. Den f\u00e5r folk til at t\u00e6nke negativt om hinanden, skaber fjendtlighed og kold luft.<\/p>\n
Det er temmelig ejendommeligt at vulg\u00e6r-humanismen trives netop blandt akademikere. Akademikere anser sig selv for moderne, rationelle mennesker, der har lagt afstand til gammel overtro; men alligevel n\u00e6gter vulg\u00e6r-humanisterne konsekvent at anerkende de resultater som opn\u00e5s ved naturvidenskabelige arbejdsmetoder inden for bl.a. psykologien, humangenetikken og biokemien. P\u00e5 disse felter har videnskaben siden 1970 gjort v\u00e6ldige fremskridt. I dag ved vi at masser af forskelle mellem mennesker er arveligt betingede, ikke blot forskelle i evner, men ogs\u00e5 forskelle i holdninger og interesser. Vi ved f.eks. at dele af sprogsansen er til stede allerede ved f\u00f8dslen, og alts\u00e5 er forudprogrammeret. Vi ved at k\u00f8nshormoner p\u00e5virker hjernecellerne og f\u00e5r de to k\u00f8n til at t\u00e6nke og opf\u00f8re sig forskelligt.<\/p>\n
I stedet for at acceptere evidensen for at i hvert fald visse forskelle er medf\u00f8dte, og i stedet for at acceptere en dialog om disse ting, benytter vulg\u00e6r-humanister sig af sociale mekanismer til at forhindre at denne evidens bliver kommunikeret ud. Det betyder at alle der afviser tanken om medf\u00f8dte forskelle, er inde i varmen og behandles som gode og rigtige mennesker. Men alle der fastholder tanken om medf\u00f8dte forskelle, bliver frosset ud af det gode selskab. Det mener man at kunne g\u00f8re med god ret, fordi man i egen indbildning h\u00f8rer til de gode, hvorfor alle der har andre meninger n\u00f8dvendigvis m\u00e5 v\u00e6re onde og derfor med god samvittighed kan undertrykkes og holdes nede – det er i princippet\u00a0den samme opfattelse, som alle totalit\u00e6re tankesystemer bygger p\u00e5. `Gode\u00b4 humanistiske redakt\u00f8rer p\u00e5 forlag, i elektroniske medier og visse aviser s\u00f8rger for at frasortere tabu-synspunkter om medf\u00f8dte forskelle, og form\u00e5r til geng\u00e6ld at f\u00e5 s\u00e5kaldte eksperter til at udtale sig i mere eller mindre direkte modstrid med den videnskabelige erkendelse p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n
Hvis man \u00f8nsker en afklaring af et eller andet sp\u00f8rgsm\u00e5l ang\u00e5ende forskelle mellem mennesker – hvor kommer forskellene fra, og kan de udlignes – s\u00e5 m\u00e5 man tillade at divergerende opfattelser kommer frem og bliver holdt op imod hinanden. Det vil v\u00e6re det rigtige b\u00e5de ud fra et demokratisk synspunkt og ud fra et videnskabeligt synspunkt. Men opfattelser der g\u00e5r imod kvinders interesser, f\u00e5r ikke denne ideelle behandling. Et markant eksempel er en bog skrevet af amerikaneren Steven Goldberg. Den har i et \u00e5rti st\u00e5et i Guinness Rekordbog som det mest afviste manuskript nogensinde. Bogen blev afvist i alt 69 gange af 55 forskellige forlag, indtil Steven Goldberg endelig fandt et forlag, der ville trykke den. Den f\u00f8rste udgave, der udkom i 1977, hed “The inevitability of patriarchy” (hvorfor patriarkat er uundg\u00e5eligt) og handler om at eksistensen af matriarkater i fjerne tider eller hos eksotiske stammer aldrig er blevet p\u00e5vist, og at der er hormonelle\/fysiologiske grunde til, at det altid vil v\u00e6re m\u00e6ndene, der er samfundets ledere. Dette synspunkt er selvsagt upopul\u00e6rt i brede kredse, men det burde ikke v\u00e6re argument for at det undertrykkes.<\/p>\n
Goldberg fik omsider et forlag til at antage sit manuskript. S\u00e5 heldig har jeg ikke v\u00e6ret. Efter at have henvendt mig forg\u00e6ves til 20 forlag, har jeg m\u00e5ttet oprette mit eget forlag for at f\u00e5 udgivet bogen “To k\u00f8n – tre sandheder<\/a>” – p\u00e5 trods af at bogen ikke er n\u00e6r s\u00e5 provokerende som Goldbergs bog, at den indeholder mange kapitler med et v\u00e6sentligt videnskabeligt indhold, og at den er mere afbalanceret og informativ end mange `vulg\u00e6r-humanistiske\u00b4 skrifter.<\/p>\n Jeg finder det derfor ikke overdrevet at p\u00e5st\u00e5, at `vulg\u00e6r-humanismen\u00b4 er s\u00e5 udbredt i det danske samfund, at der er en tilstand af de facto censur i forlagsverdenen. De holdninger jeg er blevet m\u00f8dt med, har hos mig skabt en stor modvilje imod den s\u00e5kaldte humanisme. Den p\u00e5st\u00e5r at bek\u00e6mpe undertrykkelse af anderledes t\u00e6nkende, men undertrykker selv anderledes t\u00e6nkende. Den p\u00e5st\u00e5r at v\u00e6re rationel og videnskabeligt funderet, men bygger i virkeligheden p\u00e5 systematisk undertrykkelse af erkendelse der er opn\u00e5et ved naturvidenskabelige metoder. Og da den n\u00e6gter at forholde sig til hvad videnskaben kan fort\u00e6lle os, er den ikke s\u00e6rlig frugtbar i virkelighedens verden.<\/p>\n