Journalist og krimi-forfatter Gretelise Holm udgav i april 2008 bogen:<\/small>
\n“Hvorfor er feminister s\u00e5 snerpede?”
\n196 pp. Lindhardt & Ringhof.<\/small><\/p>\n
<\/p>\n
I denne bog citerer\u00a0 Gretelise Holm tredive ofte h\u00f8rte argumenter mod feminismen, og giver sine modargumenter hvert af de 30 punkter. Hendes mening er at l\u00e6gge op til den fortsatte debat. Denne opfordring vil jeg hermed f\u00f8lge ved at fokusere p\u00e5 tredive af de argumenter som findes i Gretelise Holms bog. Og jeg vil s\u00e5 give mine modargumenter.<\/small><\/p>\n
TREDIVE P\u00c5STANDE OM K\u00d8N OG LIGESTILLING<\/small>
\n<\/small><\/p>\n
1)\u00a0Man f\u00f8des ikke som kvinde – man bliver det.
\nSimone de Beauvoir fremsatte dette postulat uden nogen som helst dokumentation, og dokumentationen er ogs\u00e5 sidenhen udeblevet. Tv\u00e6rtimod har det vist sig, at de mentale forskelle mellem de to k\u00f8n hovedsagelig er fastlagt ved hormonp\u00e5virkningen under fostertilstanden. N\u00e5r man f\u00f8des, er man allerede mand eller kvinde.<\/small><\/p>\n
2)\u00a0Det er umuligt at udrede, hvilke k\u00f8nsforskelle der er biologiske, og hvilke der er kulturskabt.
\nNej, det er faktisk lavet unders\u00f8gelser der belyser begge faktorer samtidig. Problemet er, at mange personer af ideologiske grunde n\u00e6gter at studere resultaterne og tage dem til sig.<\/p>\n
3)\u00a0Nogle mener, at de generelle forskelle p\u00e5 k\u00f8nnene skyldes biologien. Dette emne er til konstant diskussion og har mest akademisk interesse.
\nBiologiens betydning er p\u00e5vist temmelig sikkert. Emnet har i h\u00f8j grad praktisk interesse, da biologien er hovedforklaringen p\u00e5 de forskelle vi ser mellem k\u00f8nnene i samfundet, ogs\u00e5 i dag.<\/p>\n
4)\u00a0N\u00e5r b\u00f8rn behandles forskelligt som k\u00f8n fra det \u00f8jeblik, de f\u00f8des, er det klart at det pr\u00e6ger deres selvopfattelse.
\nDer er ikke sikre tegn p\u00e5 at forskellig behandling af piger og drenge er en vigtig \u00e5rsag til at de udvikler forskellige k\u00f8nsm\u00f8nstre. Desuden kan det slet ikke lade sig g\u00f8re at behandle drenge og piger ens, for de reagerer fra starten forskelligt p\u00e5 p\u00e5virkningerne.<\/p>\n
5)\u00a0Man kan ikke lave fors\u00f8g, hvor b\u00f8rn vokser op i kulturtomme rum for derved at klarl\u00e6gge, hvilken k\u00f8nsadf\u00e6rd der er biologisk betinget.
\nJo, det har man faktisk gjort, nemlig i de j\u00f8diske kibbutzer i f\u00f8rste halvdel af 1900-tallet. I alle detaljer blev de kollektivt opdragede b\u00f8rn behandlet s\u00e5 ens som menneskeligt muligt. Resultatet var at i n\u00e6ste generation var k\u00f8nsforskellene endnu st\u00f8rre end i den \u00f8vrige j\u00f8diske befolkning.<\/p>\n
6)\u00a0M\u00e6nd kan vinde rigtig meget hvis de kan frig\u00f8re sig fra k\u00f8nsrollerne.
\nNej, tv\u00e6rtimod, de m\u00e6nd der fral\u00e6gger sig den maskuline v\u00e6rem\u00e5de, mister hvad mange m\u00e6nd finder allervigtigst: nemlig muligheden for at tiltr\u00e6kke og fastholde kvinders k\u00e6rlighed.<\/p>\n
7)\u00a0Kvinders hjerter smelter, n\u00e5r de ser en mand h\u00e5ndtere sine egne b\u00f8rn, og det modsiger myten om, at kvinder ikke f\u00f8ler sig tiltrukket af s\u00e5kaldt bl\u00f8de m\u00e6nd.
\nF\u00f8rste del er nok rigtigt, men derfra kan man ikke slutte at kvinder kan lide m\u00e6nd der i det hele taget er “bl\u00f8de”. Tv\u00e6rtimod, kvinder g\u00e5r i en stor bue uden om bl\u00f8de m\u00e6nd, og behandler dem som luft. M\u00e6nd med s\u00e6rlig feminine interesser er ikke tiltr\u00e6kkende, og ingen kan lide m\u00e6nd der lader sig herse med af kvinder eller som aldrig g\u00f8r modstand mod kvinder.<\/p>\n
8)\u00a0Traditionelt skal kvinder v\u00e6re hj\u00e6lpsomme og sociale, og m\u00e6nd skal erobre, styre og herske – men i princippet kunne det lige s\u00e5 godt v\u00e6re omvendt.
\nI samtlige kendte kulturer i verden – ogs\u00e5 i matriarkater med kvindelig arvef\u00f8lge – er det m\u00e6nd der erobrer, styrer og leder. Den rollefordeling kan \u00e5benbart ikke brydes. Samtidig er det v\u00e6sentligt for m\u00e6nds tiltr\u00e6kningskraft, at de har h\u00f8je sociale positioner; hvis disse positioner overg\u00e5r til kvinder, vil den seksuelle tiltr\u00e6kning mellem k\u00f8nnene blive meget mindre. Det sidste punkt er m\u00e5ske den vigtigste forklaring p\u00e5, hvorfor ikke en eneste kultur har byttet rollerne om.<\/p>\n
9)\u00a0Prostitution viser hvordan m\u00e6nd udnytter kvinder og behandler dem som en vare
\nDet er nok snarere omvendt – de prostituerede udnytter m\u00e6nds drifter til at hive penge ud af dem.<\/p>\n
10)\u00a0Man kan i dag h\u00e6vde, at m\u00e6nd mister deres seksuelle identitet, hvis kvinder ligestilles eller f\u00e5r magt, men det problem vil nok g\u00e5 over af sig selv i n\u00e6ste generation.
\nMange kvinder som h\u00e6vder at mandens sociale status er uden betydning for dem, foretr\u00e6kker alligevel ubevidst m\u00e6nd med h\u00f8je ambitioner og lederstatus. Det bekr\u00e6ftes af statistikkerne. M\u00e6nd der socialt st\u00e5r under kvinder, mister tiltr\u00e6kningskraft og har stor risiko for blive alene. Selv i dag hvor kvinder tjener deres egne penge, har de stadigv\u00e6k lettest ved at forelske sig i m\u00e6nd der tjener mere end dem selv. Det kan tages som tegn p\u00e5, at kvinders forelskelse – ligesom m\u00e6nds – styres af instinkter, ikke af fornuft.<\/p>\n
11)\u00a0Vold i parforholdet er n\u00e6sten altid m\u00e6nds vold mod kvinder.
\nDet passer ikke. Unders\u00f8gelser (dog ikke i Danmark) viser at kvinders vold mod \u00e6gtem\u00e6nd er meget udbredt. Nogle kilder p\u00e5st\u00e5r endog, at kvinder beg\u00e5r lidt flere voldshandlinger mod m\u00e6nd end omvendt (men m\u00e6nds vold har st\u00f8rre fysiske konsekvenser). Dertil kommer, at kvinder mere end m\u00e6nd ud\u00f8ver psykisk vold.<\/p>\n
12)\u00a0M\u00e6nds kontrol med kvinder viser sig i ekstrem grad i Nordafrika ved kvindelig omsk\u00e6ring
\nNej, det er langt overvejende kvinder der tilskynder til og udf\u00f8rer kvindelig omsk\u00e6ring.<\/p>\n
13)\u00a0M\u00e6nd holder kvinder nede med de fem herskerteknikker: usynligg\u00f8relse, tilbageholdelse af information, p\u00e5f\u00f8ring af skyld og skam, dobbeltkrav, og latterligg\u00f8relse.
\nNej, tv\u00e6rtimod, disse teknikker anvendes snarere i s\u00e6rlig grad af kvinder. Blandt mange andre steder viser det sig ogs\u00e5 i den offentlige debat.<\/p>\n
14)\u00a0Bl.a. den kristne kultur p\u00e5f\u00f8rer kvinder skyld og skam
\nM\u00e5ske, men den kristne kultur p\u00e5f\u00f8rer i endnu h\u00f8jere grad m\u00e6nd skyld og skam, og n\u00e5r f\u00f8rst en mand er pr\u00e6get af skyldbevidsthed, mister han sin seksuelle tiltr\u00e6kningskraft. Kristendommen st\u00f8tter overvejende kvindelige v\u00e6rdier frem for mandlige, og kirken har i betydelig grad st\u00f8ttet kvinders interesser over for m\u00e6nd.<\/p>\n
15)\u00a0Kvinder, ikke m\u00e6nd, stilles over for modsatrettede krav
\nNej, det er i s\u00e6rlig grad m\u00e6nd der af kvinder s\u00e6ttes over for modsatrettede krav, i en s\u00e5dan grad at det ofte g\u00f8r det umuligt for dem at udholde at leve i et parforhold.<\/p>\n
16)\u00a0Et nej er altid et nej
\nDesv\u00e6rre er det p\u00e5vist at mange kvinder faktisk siger nej n\u00e5r de mener ja. S\u00e5 l\u00e6nge det fortsat er tilf\u00e6ldet, har vi et ul\u00f8seligt dilemma. De m\u00e6nd der tager et nej for et nej, bliver ofte tabere i kampen om de attraktive kvinder, og det kan derfor have store personlige omkostninger for disse m\u00e6nd.<\/p>\n
17)\u00a0Den mandsdominerede kultur g\u00f8r det sv\u00e6rt for kvinder at f\u00e5 gerningsm\u00e6nd d\u00f8mt for voldt\u00e6gt
\nJa, men desv\u00e6rre – s\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re. Kvinders tvetydige signaler kan ofte forlede en mand til i god tro at fors\u00f8ge samleje. En mand der d\u00f8mmes for voldt\u00e6gt (eller for sexchikane p\u00e5 arbejdspladsen) er stemplet for livstid, og falske anmeldelser forekommer j\u00e6vnligt. Derfor kr\u00e6ves temmelig sikre beviser.<\/p>\n
18)\u00a0Hvor mange b\u00f8rn der s\u00e6ttes i verden, er et privat anliggende, ikke et samfundsanliggende.
\nNej, overskud eller underskud i befolkningstallet er en lige s\u00e5 vigtig parameter som f.eks. overskud eller underskud p\u00e5 handelsbalancen, og samfundet kan derfor v\u00e6re n\u00f8dt til at stimulere eller h\u00e6mme trangen til at s\u00e6tte b\u00f8rn i verden.<\/p>\n
19)\u00a0N\u00e5r kvinder er mindre produktive end m\u00e6nd, skyldes det at de p\u00e5tager sig st\u00f8rre ansvar for b\u00f8rnepasningen.
\nUnders\u00f8gelser af personer i l\u00e6gevidenskabelige stillinger viser at kvinder med og uden b\u00f8rn er lige langt bagefter m\u00e6nd i deres karriere, og at de i samme grad \u00f8nsker at g\u00e5 p\u00e5 deltid. S\u00e5 her er b\u00f8rnene ikke forklaringen. De (ret f\u00e5) m\u00e6nd der tager fuld barselsorlov bliver ikke af den grund sat tilbage i deres karriere, s\u00e5 hvorfor skulle kvinder blive sat tilbage af den grund?<\/p>\n
20)\u00a0M\u00e6nd ans\u00e6tter m\u00e6nd (Rip-Rap-Rup-effekten)
\nDet sker slet ikke i den grad som feminister p\u00e5st\u00e5r. Problemet er ofte, at kvinder ikke s\u00f8ger stillingerne. P\u00e5 danske universiteter har en kvinde, som faktisk s\u00f8ger, statistisk st\u00f8rre chance for at blive ansat end en mand har.<\/p>\n
21)\u00a0Arbejdsmarkedet er k\u00f8nsopdelt – 60 % af alle arbejder i n\u00e6sten enk\u00f8nnede brancher. Den opdeling m\u00e5 nedbrydes.
\nDer sker det modsatte – m\u00e6nd flygter f.eks. v\u00e6k fra et fag, hvis det bliver domineret af kvinder, bl.a. fordi m\u00e6nd ikke kan trives p\u00e5 steder hvor kvinderne s\u00e6tter omgangstonen, og vice versa. Kvinder har en tendens til at mene at kvinders omgangsform er den eneste rigtige, og at m\u00e6nd der opf\u00f8rer sig anderledes end dem, er d\u00e5rlige mennesker. N\u00e5r man ikke l\u00e6ngere kan udholde lugten i bageriet, m\u00e5 man flytte.<\/p>\n
22)\u00a0N\u00e5r kvinder n\u00e5r op p\u00e5 et vist niveau i hierarkiet, rammes de af et usynligt “glasloft” som forhindrer dem i at komme l\u00e6ngere op.
\nGlasloftet er en myte, og is\u00e6r er det en myte at en logeagtig sammensv\u00e6rgelse af m\u00e6nd har anbragt glasloftet. Meget forklares derimod af kvindernes indre barrierer, og meget forklares af at kvinder ikke forst\u00e5r hvad indsats der faktisk kr\u00e6ves for at komme til tops.<\/p>\n
23)\u00a0Det kan godt v\u00e6re, at \u00e9n af \u00e5rsagerne til de f\u00e5 kvinder p\u00e5 topposter er at nogle kvinder mangler evne eller lyst til at f\u00f8re sig selv frem, men man kan ikke generalisere.
\nJamen, netop her bruger feminister generelle statistikker. Feminister bruger enhver afvigelse fra 50 % repr\u00e6sentation som “bevis” for at kvinderne holdes nede, selv om en del af forklaringen er at mange kvinder selv foretr\u00e6kker job hvor de “arbejder med mennesker” frem for karrierebetonede jobs.<\/p>\n
24)\u00a0Reel ligestilling vil sige at m\u00e6nd og kvinder er nogenlunde ligeligt repr\u00e6senterede overalt i samfundet.
\nEn s\u00e5dan ligestilling kan aldrig realiseres (undtagen ved omfattende brug af tvang), da de to k\u00f8n i gennemsnit har forskellige evner og interesser. Vi f\u00e5r aldrig 50 % mandlige sosu-assistenter.<\/p>\n
25)\u00a0Man kan godt beklage m\u00e6nds generelle mangel p\u00e5 st\u00f8tte til kvindernes kamp.
\nI 1970 \u00b4erne var m\u00e6ndene hurtigere end kvinderne til at acceptere kvindekampen. S\u00e5 kvinderne l\u00f8b \u00e5bne d\u00f8re ind.<\/p>\n
26)\u00a0Vi hader ikke den enkelte mand. Vi hader den uretf\u00e6rdige struktur.
\nMange feminister mener at alle m\u00e6nd, uden undtagelse, bidrager til den uretf\u00e6rdige struktur, og at alle m\u00e6nd derfor er skyldige. Et s\u00e6rligt problem er at de m\u00e6nd der opf\u00f8rer sig relativt “p\u00e6nt” og undertrykker deres maskuline aggressivitet osv., ofte oplever at kvinder behandler dem d\u00e5rligere end andre m\u00e6nd. At st\u00f8tte feminismen er p\u00e5 det personlige plan ofte en tabersag.<\/p>\n
27)\u00a0Kvinder er bedre mennesker end m\u00e6nd, og derfor vil vi f\u00e5 et bedre samfund, hvis 50 % eller derover af samfundets ledere er kvinder.
\nKvinder kan v\u00e6re meget ondskabsfulde mod hinanden – og mod m\u00e6nd. Statistisk set har kvindelige ministre og regeringsledere ikke vist sig “bedre” end mandlige. Postulatet kan tjene som forberedelse til n\u00e6ste fase: n\u00e5r kvinderne har opn\u00e5et 50 % af topposterne (ved kvotering), risikerer vi en n\u00e6ste fase hvor kvinderne forlanger at f\u00e5 over 50 %.<\/p>\n
Til slut et par punkter hvor jeg kan give feministerne ret:<\/p>\n
28)\u00a0Der b\u00f8r v\u00e6re 50 % kvinder i Folketinget.
\nJa, Folketinget b\u00f8r v\u00e6re repr\u00e6sentativt for befolkningen som helhed.<\/p>\n
29)\u00a0Mange kvinder pr\u00f8ver at kvalificere sig ved flid, pligtopfyldelse og dygtighed, men er d\u00e5rlige til at g\u00f8re reklame for sig selv, og overhales indenom af fremstormende karrierem\u00e6nd.
\nDet er sandt. Jeg finder det urimeligt at kvinderne skal g\u00f8re vold p\u00e5 deres natur og blive som m\u00e6nd for at kunne forfremmes. Chefer skal blive langt mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 de dygtige, men bluf\u00e6rdige kvinder.<\/p>\n
30)\u00a0Der b\u00f8r v\u00e6re lige l\u00f8n for lige arbejde.
\nJa. Det er n\u00f8dvendigt for at bevare f\u00f8lelsen af at samfundet er nogenlunde retf\u00e6rdigt indrettet. Det er sv\u00e6rt at afg\u00f8re, hvilke typer arbejde der er lige kr\u00e6vende og v\u00e6rdifulde, men det m\u00e5 dog kunne afg\u00f8res.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Journalist og krimi-forfatter Gretelise Holm udgav i april 2008 bogen: “Hvorfor er feminister s\u00e5 snerpede?” 196 pp. Lindhardt & Ringhof. …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-W","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/58"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=58"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/58\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=58"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=58"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}