“Vil\u00a0<\/i>du absolut have t\u00e6v ?”. Det var reaktionen fra en person der st\u00e5r mig n\u00e6r, da jeg fortalte ham om planen med denne bog.<\/p>\n
Nej, selvf\u00f8lgelig har jeg ikke lyst til at f\u00e5 t\u00e6v. Men det er s\u00e5 vigtigt for mig at sige hvad jeg har p\u00e5 hjerte, at jeg er villig til at tage de t\u00e6v der f\u00f8lger med.<\/p>\n
De \u00e6ndringer der skete i tiden omkring 1968, var mere gennemgribende end vi almindeligvis g\u00f8r os klart. Forholdet mellem de to k\u00f8n \u00e6ndrede sig voldsommere end p\u00e5 noget andet tidspunkt i historien. De stive regler der holdt folk fast i bestemte b\u00e5se, skulle brydes ned, og k\u00e6rligheden skulle slippes fri. Det var tilsyneladende en sejr for den feminine tilgang til livet.<\/p>\n
Men kun tilsyneladende. Det var ikke specielt kvinder der sagde “make love, not war” til de krigeriske m\u00e6nd. Det var is\u00e6r unge m\u00e6nd der var imod Vietnam-krigen, der sagde det. Det var m\u00e6nd der frivilligt kastede det krigeriske af sig og underkastede sig k\u00e6rligheden. Det var m\u00e6nd der elskede kvinderne s\u00e5 h\u00f8jt, at de frivilligt gav kvinderne alt – de accepterede en k\u00e6rlighed p\u00e5 kvindernes pr\u00e6misser, med mandens deltagelse i husholdningen, og kvinden i gang med karrieren. M\u00e6nds evige beskyttertrang over for kvinder blev nu kombineret med en ny selvransagelse der gik s\u00e5 vidt, at m\u00e6ndene ogs\u00e5 ville beskytte kvinderne mod m\u00e6ndene selv. Kvinderne blev set som ofre for \u00e5rtusinders kvindeundertrykkelse, og de fik for\u00e6ret hidtil usete muligheder for at spille offer-rollen.<\/p>\n
Egentlig burde alt dette virkelig have gavnet k\u00e6rligheden og freden imellem k\u00f8nnene. For f\u00f8rste gang i historien elskede m\u00e6ndene kvinderne s\u00e5 h\u00f8jt, at de gav afkald p\u00e5 egne rettigheder og frivilligt underkastede sig hvad kvinderne dikterede. Gud Amor havde opn\u00e5et en hidtil uset magt ikke bare over privatlivet, men over samfundslivet. Og hvad skete ? Amor lavede et fatalt selvm\u00e5l. Netop fordi m\u00e6ndene galant tr\u00e5dte tilbage og gav kvinderne al den plads de hidtil havde manglet, holdt kvinderne op med at elske m\u00e6ndene. K\u00e6rligheden d\u00f8de. Hidtil havde det altid knirket i forholdet mellem k\u00f8nnene. Men fra nu af fungerede forholdet slet ikke.<\/p>\n
Form\u00e5let med denne bog er at beskrive hvad det er der ikke l\u00e6ngere fungerer, og at fors\u00f8ge at forklare hvorfor det ikke fungerer. Bogen er egentlig t\u00e6nkt som en debatbog, men man kan ikke debattere et emne uden f\u00f8rst at v\u00e6re enige om de mest basale kendsgerninger, og problemet med denne bogs emne er at en s\u00e5dan enighed ikke eksisterer. Derfor m\u00e5 vi starte fra nul-punktet og finde ud af hvor uenighederne opst\u00e5r.<\/p>\n
Vi m\u00e5 g\u00f8re os klart at m\u00e6nd og kvinder opfatter verden p\u00e5 hver sin m\u00e5de. Den typisk kvindelige tilgang til verden er at det man g\u00f8r, det g\u00f8r man for at opn\u00e5 noget p\u00e5 det sociale felt. Groft sagt kan man sige at hvis en skoledreng l\u00f8ser en matematikopgave, s\u00e5 g\u00f8r han det fordi han ser opgaven som en udfordring til sine evner; hvis en skolepige l\u00f8ser opgaven, s\u00e5 g\u00f8r hun det for at f\u00e5 ros af l\u00e6reren. Begge k\u00f8n g\u00f8r den fejl at tro at de andre t\u00e6nker lige som dem selv. Kvinder s\u00f8ger s\u00e5ledes altid efter et socialt motiv: N\u00e5r som helst m\u00e6nd g\u00f8r noget, s\u00e5 sp\u00f8rger kvinderne: Hvilken social sammenh\u00e6ng indg\u00e5r det i ? Hvilke sociale fordele \u00f8nsker m\u00e6ndene at opn\u00e5 ved det ?<\/p>\n
Denne kvindelige tilgang br\u00f8d for alvor igennem i 1968, og fik fodf\u00e6ste inden for m\u00e6ndenes r\u00e6kker. Den feminint inspirerede fortolkning var at n\u00e5r m\u00e6nd g\u00f8r som de g\u00f8r, er det fordi det sociale system har set en fordel i at s\u00e6tte normerne for mandlig adf\u00e6rd p\u00e5 den m\u00e5de. Det patriarkalske, autorit\u00e6re sociale system ses som forklaringen p\u00e5 m\u00e6ndenes patriarkalske, autorit\u00e6re fremf\u00e6rd over for kvinder, og den feminine l\u00f8sningsmodel er derfor at \u00e6ndre dette system \u2013 s\u00e5 vil m\u00e6ndenes tankegang ogs\u00e5 \u00e6ndres. I den feminine optik er alt indlejret i et socialt milj\u00f8, og faste egenskaber findes derfor ikke.<\/p>\n
Fra og med 1968 har den g\u00e6ngse opfattelse v\u00e6ret at den m\u00e5de som m\u00e6nd hidtil har opf\u00f8rt sig p\u00e5, var noget kulturbestemt, noget \u201dp\u00e5klistret\u201d, som de burde se at f\u00e5 skr\u00e6llet af.<\/p>\n
M\u00e6ndene har s\u00e5 pr\u00f8vet og pr\u00f8vet, det bedste de kunne, at skr\u00e6lle det kulturbestemte, p\u00e5klistrede lag af. Men det ville ikke lykkes. Snart mistede kvinderne t\u00e5lmodigheden med m\u00e6ndene og sagde: Jas\u00e5, I\u00a0vil<\/i>alts\u00e5 ikke !\u00a0\u00a0Vi t\u00e6nkte det\u00a0\u00a0nok ! De hemmelige, mandlige broderskaber har stadig taget i jer, og f\u00e5r jer til at holde fast ved den kvinde-undertrykkende adf\u00e6rd. Og s\u00e5 blev kvinderne vrede og gik fra m\u00e6ndene.<\/p>\n
M\u00e6ndene, p\u00e5 den anden side, vidste jo godt at der ikke var tale om hemmelige sammensv\u00e6rgelser mod kvinderne. De elskede kvinderne og ville g\u00f8re alt for at tilpasse sig deres \u00f8nsker, men uanset hvor meget de fors\u00f8gte, kneb det med at lave sig selv om. Og de kunne samtidig se at uanset alle sociale p\u00e5virkninger, s\u00e5 holdt kvinderne stadig fast ved en r\u00e6kke typisk kvindelige egenskaber. Kvinderne blev ved med at orientere sig mod det sproglige og det sociale, og blev ved med at besk\u00e6ftige sig med omsorg.<\/p>\n
Der st\u00e5r vi s\u00e5 i dag. Den ene halvdel af befolkningen \u2013 nemlig de fleste kvinder og et mindretal af m\u00e6nd \u2013 mener at alt er socialt bestemt. Den anden halvdel af befolkningen \u2013 nemlig de fleste m\u00e6nd og et mindretal af kvinder \u2013 mener at der findes faste egenskaber. S\u00e5 l\u00e6nge der ikke l\u00f8ses op for denne uenighed, bliver forholdet mellem k\u00f8nnene ved med at v\u00e6re s\u00e5 d\u00e5rligt som det er nu. Kvinderne mister lysten til at stifte familie og s\u00e6tte b\u00f8rn i verden, velf\u00e6rdssamfundet g\u00e5r i stykker af mangel p\u00e5 unge mennesker til at betale gildet, og til sidst overtages scenen af fremmede folkeslag med en langt mere autorit\u00e6r ideologi end vi nogensinde har haft.<\/p>\n
Vi st\u00e5r alts\u00e5 med ryggen mod muren. Uenigheden\u00a0skal<\/i>\u00a0l\u00f8ses, ellers bryder vores samfundsmodel sammen.<\/p>\n
En oplagt vej frem vil derfor v\u00e6re at vende sig til videnskaben. Hvad kan videnskaben fort\u00e6lle os om arv og milj\u00f8 ? Findes der faste, nedarvede egenskaber som er forskellige for hvert k\u00f8n ?\u00a0\u00a0Hvor meget bestemmes vores tankeverden af det sociale milj\u00f8 ?<\/p>\n
Heldigvis er der blevet forsket meget i disse sp\u00f8rgsm\u00e5l siden omkring 1968, og der er indl\u00f8bet en masse konklusioner. Det st\u00e5r efterh\u00e5nden fast, at der virkelig findes faste, medf\u00f8dte forskelle mellem mennesker, ogs\u00e5 mellem de to k\u00f8n, og at det sociale milj\u00f8 i de fleste henseender spiller en langt mindre rolle end man skulle tro. Resultaterne taler alts\u00e5 til ugunst for den ideologi der er baseret p\u00e5 den typisk kvindelige tankegang; det sociale er ikke s\u00e5 afg\u00f8rende.<\/p>\n
At det er s\u00e5dan, kan godt forst\u00e5s videnskabeligt. Der findes et begreb der hedder feltafh\u00e6ngighed. Feltafh\u00e6ngige personer er ude af stand til at abstrahere fra de sociale omgivelser \u2013 de ser alt i en social sammenh\u00e6ng. Feltafh\u00e6ngighed er resultat af en bestemt organisering af hjernen, og er formentlig et medf\u00f8dt tr\u00e6k. Et flertal af alle kvinder, og et mindretal af alle m\u00e6nd, er feltafh\u00e6ngige. Dette formentlig medf\u00f8dte tr\u00e6k kan alts\u00e5 forklare, hvordan uenigheden opst\u00e5r. Uenigheden er faktisk medf\u00f8dt. Men for at anerkende dette, skal man anerkende at der findes medf\u00f8dte tr\u00e6k, og det g\u00f8r kvinderne netop ikke.<\/p>\n
Her st\u00f8der vi s\u00e5 ind i n\u00e6ste runde af magtkampen mellem den mandlige og den kvindelige opfattelse. For n\u00e5r videnskaben modsiger den herskende, feminint pr\u00e6gede ideologi, s\u00e5 vil ideologiens bannerf\u00f8rere ikke indr\u00f8mme deres fejltagelser. Det ville jo kr\u00e6ve at de opgav hele deres verdensanskuelse, og det er for stor en mundfuld. I stedet forkaster de forskningen og siger at det er forskerne der er noget galt med; og de g\u00f8r alt hvad de kan for at befolkningen ikke skal f\u00e5 noget at h\u00f8re om de kontroversielle forskningsresultater. Det sidste kan m\u00e5ske virke som en overdreven p\u00e5stand, men den indsigt jeg har skaffet mig, siger mig at det faktisk er tilf\u00e6ldet. Der sker en egentlig, systematisk undertrykkelse af ubekvemme forskningsresultater. Dels ligger der et v\u00e6ldigt pres fra de toneangivende i samfundet, de feminint inspirerede meningsdannere der dominerer medieverdenen, og dels ligger der en v\u00e6ldig selvcensur blandt de fleste forskere; den forsker der udtaler sig om medf\u00f8dte forskelle mellem mennesker, bliver straks beskyldt for at v\u00e6re en reaktion\u00e6r fascist, og det er tilstr\u00e6kkelig afskr\u00e6kkende til at de fleste holder mund.<\/p>\n
Jeg var selv en ung mand i 1968. Som de fleste i min generation fors\u00f8gte jeg at tilpasse mig de nye feminine krav. Men efter mange forg\u00e6ves fors\u00f8g m\u00e5 jeg erkende at disse fors\u00f8g f\u00f8rer blot til at jeg bliver et mislykket og ulykkeligt menneske. Jeg har mine medf\u00f8dte karaktertr\u00e6k, og jeg kan kun blive et harmonisk menneske, hvis jeg lever i overensstemmelse med disse tr\u00e6k.<\/p>\n
At indse det, har kostet mig s\u00e5 megen anstrengelse og s\u00e5 meget besv\u00e6r, at jeg ikke bare vil holde konklusionen for mig selv. Nogen m\u00e5 sige direkte at kravene ikke kan opfyldes. Derfor vil jeg ikke tie stille med at den ideologi som i \u00e5rtier har gennemtr\u00e6ngt det meste af samfundet, g\u00f8r det umuligt for mig og mange andre m\u00e6nd at blive harmoniske mennesker. Og min mandlige tilgang til at beskrive dette problem er at basere mig p\u00e5 videnskaben \u2013 samtidig med at jeg selvf\u00f8lgelig tager skyldigt hensyn til de sociale og kulturelle aspekter.<\/p>\n
Jeg var forberedt p\u00e5 at det kunne blive vanskeligt at f\u00e5 lov at udtrykke mig i modstrid med samfundets herskende ideologi. Men jeg var ikke forberedt p\u00e5 at det skulle blive\u00a0s\u00e5<\/i>\u00a0vanskeligt. Forlag efter forlag afviste blankt mit manuskript. Det kom bag p\u00e5 mig at n\u00e5r jeg skriver at \u201dtalrige videnskabelige unders\u00f8gelser viser at . . . \u201d, s\u00e5 bliver jeg simpelt hen ikke troet. Man p\u00e5st\u00e5r f.eks. at jeg blot har valgt de oplysninger ud der passer mig, og at der m\u00e5 eksistere andre forskningsresultater der siger det modsatte.<\/p>\n
Det gik efterh\u00e5nden op for mig at n\u00e6sten alle forlag er pr\u00e6get af en “humanistisk” tankegang, hvor man ikke anerkender naturvidenskabens “ret” til at sige noget om mennesker. \u00d8jensynlig n\u00e6gtede forlagene at have noget som helst at g\u00f8re med denne bogs emne og menneskesyn. Jeg har henvendt mig forg\u00e6ves til tyve forskellige forlag. Jo mere jeg forbedrede, tilpassede, justerede og finpudsede mit\u00a0\u00a0manuskript, jo st\u00e6rkere var tendensen til at jeg fik det blankt afvist, helt uden begrundelse.<\/p>\n
Det er s\u00e5ledes meget vanskeligt at diskutere denne bogs emne, for s\u00e5 l\u00e6nge den ene part n\u00e6gter at anerkende det som for den anden part er basale kendsgerninger, er dialog ikke mulig. Hvad jeg kan g\u00f8re, er blot at bede l\u00e6seren om at acceptere min grundid\u00e9, nemlig at forskning baseret p\u00e5 naturvidenskabelige metoder i visse tilf\u00e6lde kan fort\u00e6lle noget v\u00e6sentligt og nyttigt om menneskers adf\u00e6rd. Til geng\u00e6ld m\u00e5 jeg s\u00e5 forpligte mig til ikke at misbruge videnskaben ved at tage den til indt\u00e6gt for opfattelser som i virkeligheden blot er mine egne subjektive opfattelser. Dette fors\u00f8ger jeg at leve op til ved at holde videnskabelige oplysninger skarpt adskilt fra mine egne personlige holdninger. L\u00e6seren skal kunne se hvad der er hvad. Desuden m\u00e5 jeg mest muligt demonstrere at oplysningerne er udvalgt og fremstillet p\u00e5 en redelig m\u00e5de.<\/p>\n
Derfor har jeg fundet det n\u00f8dvendigt at dele teksten op i adskilte typer af kapitler, med hver sin typografi, for at markere at forskellige dele af teksten skal vurderes med forskellige sandhedskriterier. Vi kan tale om tre forskellige kriterier for sandhed. For det f\u00f8rste den objektive, kontroll\u00e9rbare, videnskabelige sandhed. For det andet sandheden om personens eget indre liv – alts\u00e5 at man taler \u00e6rligt om hvad man t\u00e6nker og f\u00f8ler. Og for det tredje den kollektive sandhed – det som er den almindeligt accepterede sandhed i det samfund eller den gruppe som man tilh\u00f8rer. I visse kapitler handler det om een form for sandhed, og i andre kapitler om den anden eller den tredje slags, og hvert af disse kapitler skal s\u00e5 vurderes og diskuteres efter sine egne sandhedskriterier. Hvis jeg f.eks. i et kapitel beskriver mine egne f\u00f8lelser, s\u00e5 m\u00e5 l\u00e6seren ikke komme anstigende og h\u00e6vde at eftersom det jeg skriver, strider mod den g\u00e6ldende, kollektive sandhed, s\u00e5 kan det ikke v\u00e6re sandt.<\/p>\n
Den videnskabelige eller kontroll\u00e9rbare sandhed er i princippet en objektiv sandhed; hermed menes at den er uafh\u00e6ngig af hvilken person der finder oplysningen frem. Den personlige og den kollektive sandhed er derimod i princippet subjektive sandheder, dvs. de er afh\u00e6ngige af hvilke personer der er involveret. N\u00e5r jeg skriver om disse sandheder, s\u00e5 m\u00e5 jeg l\u00e6gge en form for distance; jeg m\u00e5 f\u00f8rst freml\u00e6gge hvad en eller flere personer h\u00e6vder, og s\u00e5 m\u00e5 jeg diskutere om det nu lyder rimeligt. Det g\u00e6lder is\u00e6r for den kollektive sandhed. Jeg er dog ikke interesseret i blot at beskrive hvad den g\u00e6ldende mening er om forholdet mellem k\u00f8nnene. Jeg er interesseret i at debattere emnet og komme med forslag til hvordan den g\u00e6ldende mening hellere burde have v\u00e6ret. De kapitler der handler om den kollektive sandhed, er alts\u00e5 debatterende kapitler.<\/p>\n
De tre typer af kapitler er markeret forskelligt.<\/p>\n
Kapitler med naturvidenskabeligt pr\u00e6g er markeret ved at v\u00e6re nummeret med romertal. Her har jeg tilstr\u00e6bt at v\u00e6re redelig, og hvis det viser sig at fremstillingen alligevel p\u00e5 nogle punkter er blevet fejlagtig, ensidig eller forvredet, s\u00e5 beklager jeg det, og vil fors\u00f8ge at rette det fremover.<\/p>\n
Derudover er der nogle kapitler der handler om mine eller andres personlige oplevelser. De kendes p\u00e5 at overskriften er sat med kursiv.<\/p>\n
Og endelig er der de resterende kapitler, som handler om samfundsforhold eller om den kollektive sandhed. Det er kapitler der beskriver eller debatterer forhold som har med den kollektive sandhed at g\u00f8re.<\/p>\n
Pladsen i denne bog tillader ikke at jeg dokumenterer alle mine p\u00e5stande i de mere videnskabelige kapitler. Teksten er baseret p\u00e5 langt over 1.000 referencer, og s\u00e5 mange er der ikke plads til i litteraturlisten.<\/p>\n
Nogle dele af bogen er ganske lette at l\u00e6se, mens andre dele er meget vanskeligere, selv om jeg mest muligt har fors\u00f8gt at undg\u00e5 besv\u00e6rlige fagudtryk – f.eks. n\u00e5r det handler om hormoners indflydelse p\u00e5 forskellige nervecentre i hjernen. Hvis man springer nogle af de vanskeligste kapitler over, kan man stadig l\u00e6se bogen med udbytte; men hvis man \u00f8nsker at kunne l\u00e6se det hele, s\u00e5 kr\u00e6ves der nok en indsigt svarende ca. til en studentereksamen.<\/p>\n
I \u00f8vrigt er bogen skrevet for alle og enhver, for emnet ang\u00e5r stort set alle. Men allermest h\u00e5ber jeg at den vil blive l\u00e6st af de personer der svarer til min beskrivelse af “Mors Dreng” og “Fars pige”. Hvad jeg mener med disse udtryk, vil blive forklaret i bogen.<\/p>\n
Bogen er helt mit eget v\u00e6rk, men jeg har dog f\u00e5et v\u00e6rdifuld hj\u00e6lp undervejs. I forskellige faser af sin tilblivelse er teksten blevet l\u00e6st igennem fra ende til anden af flere personer af forskelligt k\u00f8n. Andre personer har l\u00e6st og kommenteret mindre uddrag, eller har hjulpet med at skaffe oplysninger, eller har st\u00f8ttet med moralsk opbakning. Alle skal have tak for deres hj\u00e6lp.<\/p>\n
Da det ikke er lykkedes at f\u00e5 et eksisterende forlag til at udgive bogen, er den i stedet udgivet p\u00e5 eget forlag for egen regning<\/p>\n
Veks\u00f8, marts 2004\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0K\u00e5re Fog<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" “Vil\u00a0du absolut have t\u00e6v ?”. Det var reaktionen fra en person der st\u00e5r mig n\u00e6r, da jeg fortalte ham om …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":24,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-13","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/65"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=65"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/65\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/24"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=65"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=65"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}