{"id":72,"date":"2013-03-28T11:06:45","date_gmt":"2013-03-28T11:06:45","guid":{"rendered":"http:\/\/mysis.dk\/?page_id=72"},"modified":"2013-03-28T11:06:45","modified_gmt":"2013-03-28T11:06:45","slug":"kapitlerne-1-til-10","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mysis.dk\/?page_id=72","title":{"rendered":"Kapitlerne 1 til 10"},"content":{"rendered":"

1. PROBLEMET DER IKKE BLEV L\u00d8ST<\/i><\/strong><\/p>\n

Efter 1968 har vi endnu ikke fundet nye k\u00f8nsroller der fungerer og som kan erstatte de gamle.<\/small><\/p>\n

2. DE LAVE F\u00d8DSELSTAL<\/strong><\/p>\n

B\u00f8rnetallene i Europa er s\u00e5 lave at den europ\u00e6iske kultur er i fare. Der skal f\u00f8des i gennemsnit 2,1 b\u00f8rn per kvinde for at befolkningen kan opretholdes, men faktisk f\u00f8des kun 1,34 b\u00f8rn per kvinde i Europa. Det er vanskeligt at give nogen forklaring p\u00e5 hvorfor f\u00f8dselstallene lige siden 1968 har ligget s\u00e5 lavt.<\/small><\/p>\n

3. DE TRE SANDHEDER<\/strong><\/p>\n

I bogen regnes med tre former for sandheder:<\/small><\/p>\n

1) Den objektive, kontroll\u00e9rbare sandhed – herunder specielt den videnskabelige sandhed.<\/small><\/p>\n

2) Den kulturbetingede, kollektive sandhed – den offentlige mening s\u00e5 at sige. Det er f.eks. den der danner grundlag for politiske beslutninger.<\/small><\/p>\n

3) Den personlige sandhed – f.eks. at jeg taler sandt n\u00e5r jeg beskriver mine f\u00f8lelser over for andre, og at jeg lader v\u00e6re at lyve over for mig selv f.eks. om mine personlige motiver.<\/small><\/p>\n

4. ARV ELLER MILJ\u00d8<\/strong><\/p>\n

Hvad der bestemmes af biologisk arv, og hvad der bestemmes af milj\u00f8et, kortl\u00e6gges is\u00e6r ved unders\u00f8gelser af tvillinger og adopterede. P\u00e5 basis heraf inddeler forskerne “\u00e5rsagerne” til menneskers karaktertr\u00e6k i tre grupper:<\/p>\n

1) Biologisk arv. Mange af de karaktertr\u00e6k der kan “m\u00e5les”, bestemmes for en stor del – 40-80 % – af arveanl\u00e6ggene. Det g\u00e6lder is\u00e6r hos voksne personer.<\/p>\n

2) Det f\u00e6lles opv\u00e6kstmilj\u00f8. Herved forst\u00e5s de forhold som er ens for j\u00e6vnaldrende b\u00f8rn i samme familie – f.eks. for\u00e6ldres opdragelsesm\u00f8nster, p\u00e5virkninger i skolen, p\u00e5virkninger fra f\u00e6lles kammerater etc. Kun ret f\u00e5 karaktertr\u00e6k formes hovedsagelig af disse faktorer.<\/p>\n

3) Det helt individuelle milj\u00f8. Det er de forhold der er forskellige selv for en\u00e6ggede tvillinger i samme familie. Det kan v\u00e6re ulykker og sygdomsinfektioner, men is\u00e6r psykiske forhold – f.eks. hvem man v\u00e6lger at have tillid til. Disse forhold ser ud til at have stor indflydelse p\u00e5 personligheden.<\/p>\n

5. DE FIRE SF\u00c6RER<\/strong><\/p>\n

Menneskelivet kan opfattes i fire sf\u00e6rer, eller “livsverdener”, om man vil. Forskellige personer anskuer ikke verden gennem de samme sf\u00e6rer. I bogen defineres:<\/small><\/p>\n

1) Propriosf\u00e6ren – de karaktertr\u00e6k der er fastlagt en gang for alle, f.eks. ved biologisk arv eller indtrufne hjerneskader. Her g\u00e6lder den kontroll\u00e9rbare sandhed.<\/small><\/p>\n

2) Committosf\u00e6ren – de karaktertr\u00e6k der handler om hvordan man forholder sig til andre mennesker, f.eks. hvem man elsker eller hader, hvem man tror p\u00e5 eller mistror. Her g\u00e6lder den personlige sandhed.<\/small><\/p>\n

3) Communiosf\u00e6ren\u00a0\u00a0– dvs. de dele af personligheden der afspejler positionen i forhold til andre mennesker – hvem man bor sammen med, hvilken stilling man har, hvor rig man er, hvilke sociale bev\u00e6gelser man tilslutter sig etc. Her g\u00e6lder den kollektive sandhed.<\/small><\/p>\n

4) Ambiosf\u00e6ren – dvs. de vilk\u00e5r som omgivelserne s\u00e6tter for ens udfoldelser. F.eks. de herskende opfattelser, mulighederne for skolegang, forsyningen med mad og boliger, og ligestilling mellem k\u00f8nnene. Ingen af de tre sandheder d\u00e6kker helt dette felt. Man m\u00e5 fors\u00f8ge s\u00e5 godt man kan at stykke en sandhed sammen ud fra hvad hver af de tre sandheder kan bidrage med.<\/small><\/p>\n

6. ARV OG MILJ\u00d8<\/strong><\/p>\n

I mods\u00e6tning til kapitel 4, Arv eller Milj\u00f8, hedder dette kapitel Arv OG Milj\u00f8, for at markere at de to spiller sammen. Dette er f.eks. tilf\u00e6ldet ved en arvelig disposition, dvs. et karaktertr\u00e6k hvor b\u00e5de arveanl\u00e6ggene og milj\u00f8et skal til for at det udvikles. En nylig storstilet unders\u00f8gelse hvor humangenetikere og sociologer har samarbejdet, har vist at mange karaktertr\u00e6k udvikles ved vekselvirkninger frem og tilbage mellem personen selv og omgivelserne (familien); personens arveanl\u00e6g fremkalder bestemte reaktionsm\u00f8nstre hos bestemte familiemedlemmer (mor\/far\/s\u00f8skende), og disse reaktioner virker tilbage p\u00e5 personen og former hans\/hendes personlighed. Familiemedlemmernes reaktionsm\u00f8nstre virker som “personforholdskode”, dvs. de er b\u00e6rere af den information der fremkalder de arveligt disponerede karaktertr\u00e6k. Dette kan forklare hvordan et bestemt karaktertr\u00e6k p\u00e5 een gang kan v\u00e6re arveligt bestemt, og alligevel samtidig p\u00e5virkeligt over for forskelle i milj\u00f8et (f.eks. om far er til stede eller ej).<\/p>\n

7. ARVELIGT BESTEMTE EGENSKABER \u2013 HVAD ER KONSEKVENSEN ?<\/strong><\/p>\n

Skal man, eller skal man ikke, drage nogen samfundsm\u00e6ssige konsekvenser af vores viden om arvens betydning ? Om faren for “racehygiejne”, f.eks. hvis kvinder foretr\u00e6kker at blive kunstigt befrugtet af bestemte m\u00e6nd, der virker som “pr\u00e6mietyre”. Kapitlet munder ud i at man i det mindste m\u00e5 indrette samfundet s\u00e5dan, at man undg\u00e5r at personer med positive arvelige egenskaber s\u00e6tter f\u00e6rre b\u00f8rn i verden end andre.<\/small><\/p>\n

8. P\u00c5VIRKNINGER I DEN TIDLIGSTE BARNDOM<\/strong><\/p>\n

Nogle vigtige personlighedstr\u00e6k fastl\u00e6gges ved p\u00e5virkninger i det eller de tidligste leve\u00e5r. Det er vigtigt om sp\u00e6dbarnet oplever kontingens, dvs. om det har indflydelse p\u00e5 sin omverden. Hvis for\u00e6ldrene har en skematisk fastlagt adf\u00e6rd og overser barnets signaler, udvikler det “usikker tilknytning”. Det har konsekvenser gennem resten af livet, f.eks. st\u00f8rre risiko for at barnet involveres i mobning i skolen, og at det f\u00e5r vanskeligt ved at knytte sig til en seksualpartner som voksen.<\/p>\n

9. EVIDENS FOR USIKKER TILKNYTNING<\/i><\/strong><\/p>\n

Min egen baggrund. Om muligheden for at kigge tilbage p\u00e5 det f\u00f8rste leve\u00e5r og erkende sikker eller usikker tilknytning.<\/small><\/p>\n

10. OPDRAGELSENS BETYDNING<\/strong><\/p>\n

B\u00f8rns personlighed udvikler sig ikke blot ved simpel efterligning af for\u00e6ldrene, men snarere ved et samspil med for\u00e6ldrene. Der beskrives to hovedtyper af opdragelse: Den ene baseres p\u00e5 straf og bel\u00f8nning og simpel bel\u00e6ring om hvad man m\u00e5 og ikke m\u00e5. Den anden er den “psykologiske opdragelse”, hvor for\u00e6ldrene styrer barnet ved enten at give k\u00e6rlighed eller holde k\u00e6rlighed tilbage – ogs\u00e5 betegnet “betinget k\u00e6rlighed”. Den sidste metode g\u00e5r “dybere”, og giver risiko for at barnet vender sin aggression indad og plages af selvbebrejdelser. Der er forskel p\u00e5 hvilken opdragelse der er optimal for piger, og hvilken der er optimal for drenge.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. PROBLEMET DER IKKE BLEV L\u00d8ST Efter 1968 har vi endnu ikke fundet nye k\u00f8nsroller der fungerer og som kan …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":70,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-1a","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/72"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=72"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/72\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/70"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=72"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=72"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}