{"id":73,"date":"2013-03-28T11:08:33","date_gmt":"2013-03-28T11:08:33","guid":{"rendered":"http:\/\/mysis.dk\/?page_id=73"},"modified":"2013-03-28T11:08:33","modified_gmt":"2013-03-28T11:08:33","slug":"kapitlerne-11-til-20","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mysis.dk\/?page_id=73","title":{"rendered":"Kapitlerne 11 til 20"},"content":{"rendered":"<p><strong>11. K\u00d8NSM\u00d8NSTRE I\u00a0\u00a0FORSKELLIGE KULTURER<\/strong><\/p>\n<p><small>Ordet &#8220;k\u00f8nsroller&#8221; er uheldigt, da det antyder at man p\u00e5tager sig en rolle og opf\u00f8rer en slags skuespil. &#8220;K\u00f8nsm\u00f8nstre&#8221; er et bedre ord, for det er mere neutralt m.h.t. hvordan adf\u00e6rdsm\u00f8nstrene opst\u00e5r.<\/small><\/p>\n<p><small>Hvis maskulin hhv. feminin adf\u00e6rd is\u00e6r skyldtes milj\u00f8p\u00e5virkninger, skulle man kunne konstatere andre adf\u00e6rdsm\u00f8nstre i andre kulturer. Dette har man da ogs\u00e5 h\u00e6vdet lige siden Margaret Mead i 1928 udgav sin bog om forholdene p\u00e5 Samoa. Senere har det dog vist sig, at Mead har &#8220;pyntet&#8221; p\u00e5 sine beskrivelser, og at forholdene p\u00e5 Samoa ikke er meget anderledes end i den moderne, vestlige kultur. Selv hvis b\u00f8rn af de to k\u00f8n uds\u00e6ttes for gennemf\u00f8rt ens p\u00e5virkning igennem d\u00f8gnets 24 timer, udvikler piger og drenge sig alligevel meget forskelligt. Dette viser erfaringerne fra Israels kibbutzer.<\/small><\/p>\n<p><strong>12. MODERENS BETYDNING FOR S\u00d8NNENS UDVIKLING<\/strong><i><\/i><\/p>\n<p>Ofte har moderen en s\u00e6rligt st\u00e6rk indflydelse p\u00e5 hvordan hendes s\u00f8n udvikler sig. Hun har f.eks. stor indflydelse p\u00e5 om barnet bliver involveret i mobning i skolen. Det gennemg\u00e5s hvad betydning moderens v\u00e6rem\u00e5de har for drenge der udvikler sig i forskellige retninger: Misantropen, &#8220;Mors Dreng&#8221;, bande-medlemmet, psykopaten, machiavellisten, den manipulerende iv\u00e6rks\u00e6tter, den store erhvervsleder, og det barn der vokser op i s\u00e6rlig fattigdom.<\/p>\n<p><strong>13. HOMOSEKSUALITET<\/strong><\/p>\n<p>Hvad ved man om \u00e5rsager til homoseksualitet ? Ikke noget definitivt. Der findes st\u00e6rk evidens for at arveanl\u00e6g spiller en stor rolle, men samtidig er der evidens for at et familiem\u00f8nster med en meget n\u00e6rv\u00e6rende mor og en fjern far bidrager til homoseksualitet, b\u00e5de hos drenge og piger. Den seksuelle orientering er formentlig f\u00e6rdigudviklet ved 5-\u00e5rs alderen.<\/p>\n<p><strong>14. \u00d8DIPUS-KONFLIKTEN<\/strong><\/p>\n<p><small>Begrebet \u00d8dipus-konflikt blev opfundet af Freud; i mods\u00e6tning til visse andre af Freuds ideer er det stadig meget relevant. I lyset af dette begreb forst\u00e5r man f.eks. hvorfor k\u00e6rlighed for manden er forbundet med at s\u00f8ge at afhj\u00e6lpe en mangel p\u00e5 intimitet, mens k\u00e6rlighed for kvinden er forbundet med at s\u00f8ge at afhj\u00e6lpe en mangel p\u00e5 autonomi.<\/small><\/p>\n<p><b><i>15. D\u00c6MONER SOM GRIBER IND I FORELSKELSEN<\/i><\/b><\/p>\n<p><small>Oplevelser som fortr\u00e6nges under barndommen, bliver aflejret i det ubevidste og spiller en rolle n\u00e5r personen bliver voksen og skal finde sig en partner &#8211; idet partnervalget for en stor del sker i det ubevidste. Dette belyses med eventyr (Prinsessen og fr\u00f8en), Folkeviser (Harpens kraft) og moderne romaner (Hajfyldte Farvande).<\/small><\/p>\n<p><strong>16. FADERENS BETYDNING FOR DATTERENS UDVIKLING<\/strong><\/p>\n<p>Faderen har ikke nogen s\u00e6rlig indflydelse p\u00e5 hvordan datteren er som barn, men han har indflydelse p\u00e5 hendes pubertet og p\u00e5 visse forhold der f\u00f8rst viser sig efter at hun er kommet i puberteten. Det drejer sig is\u00e6r om hendes ambitioner, hendes karriere, og hendes seksualitet, herunder hendes evne til at opleve orgasme.<\/p>\n<p><strong>17. HVAD M\u00c6ND TILTR\u00c6KKES AF HOS KVINDER<\/strong><\/p>\n<p>Det som alle ved &#8211; at m\u00e6nd tiltr\u00e6kkes af kvinder der er unge og smukke &#8211; bekr\u00e6ftes til fulde af videnskabelige unders\u00f8gelser. Manden vurderer kvinden ud fra hendes faste egenskaber &#8211; propriosf\u00e6ren &#8211; f.eks. n\u00e5r han &#8220;kl\u00e6der hende af med \u00f8jnene&#8221; og bortt\u00e6nker t\u00f8j og sminke. Mandens hormoner &#8211; is\u00e6r testosteron &#8211; har stor betydning for hvor meget han t\u00e6nker p\u00e5 sex. M\u00e6nd med forskellige testosteron-m\u00e6ngder er vidt forskellige med hensyn til hvor mange seksualpartnere de har.<\/p>\n<p><b><i>18. KVINDEN SOM OASE<\/i><\/b><\/p>\n<p><small>Personlige betragtninger om behovet for en kvinde at hvile ud hos &#8211; og umuligheden af at f\u00e5 d\u00e6kket dette behov i den moderne virkelighed.<\/small><\/p>\n<p><strong>19. HVAD KVINDER TILTR\u00c6KKES AF HOS M\u00c6ND<\/strong><\/p>\n<p>Det er ikke indlysende hvilke forhold ved m\u00e6nd der tiltr\u00e6kker kvinder. M\u00e6nd bliver is\u00e6r vurderet i communiosf\u00e6ren, dvs. kvinder vurderer deres position i samfundet, om de har fremgang i karrieren, hvad andre siger og mener om dem, osv. Tiltr\u00e6kningsprocessen foreg\u00e5r hovedsagelig i det ubevidste. Kvindernes hormoner har betydning for hvor interesseret de er i sex, men hvor aktive de faktisk er seksuelt, afh\u00e6nger i h\u00f8jere grad af milj\u00f8et &#8211; is\u00e6r hvad deres veninder mener.<\/p>\n<p><strong>20. DOBBELTHEDEN I KVINDERS FORHOLD TIL M\u00c6ND<\/strong><\/p>\n<p><small>Kvinder har p\u00e5 samme tid flere indbyrdes modstridende \u00f8nsker om hvordan idealmanden skal v\u00e6re; derfor kan de aldrig opn\u00e5 mere end et kompromis, og derfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt for m\u00e6nd at forst\u00e5 hvad kvinderne vil have. Tiltr\u00e6kningen ligger i kvindernes ubevidste, men n\u00e5r de skal beskrive hvad der er tiltr\u00e6kkende, foreg\u00e5r det bevidst, og svarene har derfor meget lidt at g\u00f8re med hvordan kvinderne faktisk reagerer. Kvinder \u00f8nsker at manden skal overvinde deres modstand, og ofte betyder et &#8220;Nej&#8221; faktisk ikke &#8220;Nej&#8221;. Mange kvinder tiltr\u00e6kkes af utilpassede m\u00e6nd.<\/small><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>11. K\u00d8NSM\u00d8NSTRE I\u00a0\u00a0FORSKELLIGE KULTURER Ordet &#8220;k\u00f8nsroller&#8221; er uheldigt, da det antyder at man p\u00e5tager sig en rolle og opf\u00f8rer en &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":70,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-1b","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/73"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=73"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/73\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/70"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=73"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=73"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}