{"id":78,"date":"2013-03-28T11:16:15","date_gmt":"2013-03-28T11:16:15","guid":{"rendered":"http:\/\/mysis.dk\/?page_id=78"},"modified":"2013-03-28T11:16:15","modified_gmt":"2013-03-28T11:16:15","slug":"kapitlerne-61-til-70","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mysis.dk\/?page_id=78","title":{"rendered":"Kapitlerne 61 til 70"},"content":{"rendered":"<p><strong>61. FAMILIENS ATOMISERING<\/strong><\/p>\n<p>Fortolkning af udviklingen som en tendens imod stadig st\u00f8rre atomisering. Efterh\u00e5nden er det kun b\u00e5ndet mellem mor og barn, der ikke er brudt, men ogs\u00e5 det vil m\u00e5ske blive brudt i fremtiden. Slutstadiet bliver m\u00e5ske en slags Fagre nye Verden med b\u00f8rn p\u00e5 reagensglas.<\/p>\n<p><strong>62. KVINDERS OG M\u00c6NDS ARBEJDE<\/strong><\/p>\n<p>Kvinders position m.h.t. uddannelse, karriere, byrderne i familien m.m. Hvorfor f\u00e5r kvinder i gennemsnit mindre i l\u00f8n end m\u00e6nd ? Er familien en h\u00e6msko for karrieren ? Hvilket k\u00f8n har st\u00f8rst fordel af \u00e6gteskabet ?<\/p>\n<p><strong>63. KVINDERS FORHOLD TIL SAMARBEJDE OG LEDELSE<\/strong><\/p>\n<p>Kvinders holdning til topposter og ansvar. En kvinde der bestemmer over andre og b\u00e6rer et vigtigt ansvar, kan vanskeligt samtidig v\u00e6re popul\u00e6r blandt andre kvinder. Det betyder at for en kvinde betyder en toppost et tab af social status, mens en toppost for en mand betyder en gevinst. Kvinder har mere ud af gruppearbejde, end m\u00e6nd har.<\/p>\n<p><strong>64. AMORS SELVM\u00c5L<\/strong><\/p>\n<p>I vore dage risikerer man som mand at blive gjort ansvarlig for al den undertrykkelse og uretf\u00e6rdighed, som kvinderne har v\u00e6ret udsat for siden tidernes morgen. Hvis man holder s\u00e5 meget af kvinderne, at man lader sig gribe af medf\u00f8lelse og stiller sig p\u00e5 kvindernes side i kampen mod de onde m\u00e6nd, s\u00e5 g\u00f8r man sig selv umulig som partner og dr\u00e6ber k\u00e6rligheden.<\/p>\n<p><strong>65. ER KVINDERNE UNDERTRYKT ?<\/strong><\/p>\n<p>Hvis vi g\u00e5r til fjerne tider og lande, kan vi finde h\u00e5rrejsende eksempler p\u00e5 kvindeundertrykkelse, men i vor tid i vor del af verden er undertrykkelsen ikke entydig. Formelt har kvinder p\u00e5 alle m\u00e5der lige muligheder, og de forskelle der observeres, kan lige s\u00e5 godt eller bedre forklares af biologisk bestemte forskelle mellem k\u00f8nnene. Der er ikke bel\u00e6g for at m\u00e6nd i det moderne samfund har holdt kvinder nede direkte eller indirekte. F.eks. har m\u00e6nd ikke v\u00e6ret langsommere til at acceptere ideen om ligestilling, end kvinder har. Det er stort set udelukkende m\u00e6nd der har opfundet og markedsf\u00f8rt de husholdningsmaskiner, som har frigjort kvinderne fra arbejdsbyrden i hjemmene, lige som m\u00e6nd har opfundet p-pillen, der har frigjort kvinderne seksuelt.<\/p>\n<p><strong>66. EN KVINDE BLEV LESBISK<\/strong><\/p>\n<p>Oplevet eksempel: Lesbiske fisker i r\u00f8rte vande hos utilfredse heteroseksuelle kvinder.<\/p>\n<p><strong>67. JORDSK\u00c6LVET DER RAMTE FORHOLDET MELLEM K\u00d8NNENE<\/strong><\/p>\n<p>Den seksuelle revolution i 1968-70 kom pludseligt som et jordsk\u00e6lv der med et slag \u00e6ndrede alt. De psykiske vilk\u00e5r som m\u00e6nd var underkastet, \u00e6ndrede sig, mest til det v\u00e6rre. Den bl\u00f8de mand var en fejltagelse og led skibbrud. Kvindebev\u00e6gelsen blev blandt andet b\u00e5ret af seksuel frustration, og moderne kvinder blev efterh\u00e5nden mere uh\u00e6mmede i deres trang til at finde ekstremt maskuline m\u00e6nd. Andre nye tendenser var narcissisme og new-age \u00e5ndelighed. Den unge generation af kvinder har overtaget mange af 68-generationens synspunkter, hvad der bl.a. viser sig i nyfeminismen.<\/p>\n<p><strong>68. ET EKSEMPEL P\u00c5 MODERNE FEMINISME<\/strong><\/p>\n<p>Kapitlet behandler en nyfeministisk bog af Nina Bj\u00f6rk: &#8220;Kvindelighedens Maskerade&#8221;. Bogen analyseres med de tre sandhedskriterier, den kontroll\u00e9rbare, den personlige, og den kollektive sandhed. For dem alle tre g\u00e6lder at Bj\u00f6rk kan anvende dem til at underbygge sine synspunkter, men at hun ogs\u00e5 p\u00e5 nogle punkter skriver i modstrid med hver af de tre sandheder.<\/p>\n<p>Rettelse til dette kapitel<\/p>\n<p><strong>69. KAMPEN MOD BIOLOGIEN<\/strong><\/p>\n<p>Mange moderne feminister accepterer intet mindre end at kvinder p\u00e5 ethvert punkt &#8211; jobsituation, interesser, familieliv etc. &#8211; har det pr\u00e6cis som m\u00e6ndene. Men hvis enhver forskel mellem k\u00f8nnene skal udlignes, s\u00e5 g\u00f8r man vold mod menneskers natur. Interesser og evner er under hormonernes indflydelse, og hvis man kr\u00e6ver \u00e6ndringer her, s\u00e5 indeb\u00e6rer det at man vil oph\u00e6ve hormonernes virkning. Derved bliver feminismen en kamp imod biologien. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i andre henseender: Feminister bek\u00e6mper mandens form for seksualitet, de foragter moder-rollen og ser ofte b\u00f8rn som en h\u00e6msko for karrieren. De vender sig alts\u00e5 helt igennem imod mennesket som et biologisk v\u00e6sen.<\/p>\n<p><strong>70. HVAD T\u00c6NKTE M\u00c6NDENE I 1968 ?<\/strong><\/p>\n<p>I feministernes \u00f8jne er m\u00e6nd fjender som skal overvindes og bl\u00f8dg\u00f8res. De ser den seksuelle revolution som en sejr over en fjende. Men faktisk l\u00f8b kvinderne \u00e5bne d\u00f8re ind. I 1968 var mange m\u00e6nd positive over for ligestilling, fordi ligestilling er det retf\u00e6rdigste. Hvad andre m\u00e6nd t\u00e6nkte i 1968, er sv\u00e6rt at sige, men min personlige holdning baserede sig p\u00e5 at jeg ikke forstod hvad der g\u00f8r m\u00e6nd attraktive i kvinders \u00f8jne, og ikke forstod at den seksuelle revolution ville f\u00e5 m\u00e6nd til at undertrykke sig selv og dermed afseksualisere dem.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>61. FAMILIENS ATOMISERING Fortolkning af udviklingen som en tendens imod stadig st\u00f8rre atomisering. Efterh\u00e5nden er det kun b\u00e5ndet mellem mor &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":70,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-1g","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=78"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/78\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/70"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=78"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=78"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}