{"id":79,"date":"2013-03-28T11:17:30","date_gmt":"2013-03-28T11:17:30","guid":{"rendered":"http:\/\/mysis.dk\/?page_id=79"},"modified":"2013-03-28T11:17:30","modified_gmt":"2013-03-28T11:17:30","slug":"kapitlerne-71-til-82","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mysis.dk\/?page_id=79","title":{"rendered":"Kapitlerne 71 til 82"},"content":{"rendered":"

71. KVINDERS PSYKISKE MAGTMIDLER I SAMFUNDET<\/strong><\/p>\n

I kapitel 57 blev det beskrevet hvilke virkemidler kvinder anvender til at gennemtrumfe deres vilje i parforholdet. Det nye er, at efter at “det private er blevet politisk” er disse virkemidler nu ogs\u00e5 bragt anvendelse ude i samfundet: M\u00e6nd som gruppe uds\u00e6ttes for “double binds”, umulige krav, kvindernes offer-rolle osv. Det er f\u00e6lles for alle disse virkemidler at de bidrager til at g\u00f8re m\u00e6nd mindre tiltr\u00e6kkende for kvinder, og st\u00e5r i vejen for den normale form for mandlig seksualitet.<\/p>\n

72. KVINDE VED TIDENS RAND.<\/strong><\/p>\n

Omtale af Marge Piercy\u00b4s roman: “Kvinde ved tidens Rand”, som mange feminister s\u00e6tter stor pris p\u00e5. I denne roman fremstilles brutale alfonser og lommetyve som attraktive m\u00e6nd, mens fjendebilledet er de hvidkitlede videnskabsm\u00e6nd, som i romanen fors\u00f8ger at g\u00f8re hele verden ond.<\/p>\n

73. KVINDERNES DR\u00d8MMEVERDEN<\/strong><\/p>\n

Den tyske feminist Ulrike Prokop har skrevet om, at selv hvis kvinderne skulle f\u00e5 alle formelle feministiske krav opfyldt, vil de stadig forblive utilfredse med situationen – fordi det mest afg\u00f8rende for mange kvinder ikke er den virkelige verden, men en dr\u00f8mmeverden som de b\u00e6rer rundt p\u00e5 hele livet. Det afg\u00f8rende for dem er om de kan undg\u00e5 at den virkelige verden kommer i konflikt med dr\u00f8mmeverdenen. Kun hvis det lykkes, kan kvinderne v\u00e6re lykkelige.<\/p>\n

74. DET \u00c5NDELIGE OG ANGSTEN FOR HENGIVELSE<\/strong><\/p>\n

I opdragelsen af den lille pige sker der let en opsplitning hvor det \u00e5ndelige opfattes som positivt, det seksuelle som negativt. Denne opsplitning spiller fortsat en rolle i det voksne liv og kan f.eks. blokere for evnen til at give sig hen. De f\u00e6rreste m\u00e6nd har forst\u00e5else for dette, og for mig som mand er det personligt umuligt at forst\u00e5 hvad kvinder oplever p\u00e5 det \u00e5ndelige felt, og hvordan det spiller ind p\u00e5 deres seksualliv.<\/p>\n

75. INTELLEKTUELLE KVINDER SOM IKKE VIL V\u00c6RE M\u00d8DRE<\/strong><\/p>\n

Kapitlet omtaler tre kvinder som str\u00e6ber efter en relativt maskulin levevis med udstrakt frihed og selvst\u00e6ndighed, og som er st\u00e6rkt imod tanken om at skulle s\u00e6tte b\u00f8rn i verden. Det er Simone de Beauvoir; Lou Andreas-Salom\u00e9; og en dansk kvinde. Jeg fors\u00f8ger at p\u00e5pege nogle selvmodsigelser i deres holdninger.<\/p>\n

76. HVAD ER \u00c5RSAGERNE TIL MODERNE KVINDERS LAVE B\u00d8RNETAL ?<\/strong><\/p>\n

Efterh\u00e5nden som de lave b\u00f8rnetal i Europa har varet ved i \u00e5rtier, begynder det at v\u00e6kke bekymring, og forskerne fors\u00f8ger uden st\u00f8rre held at give en forklaring. I kapitlet her n\u00e5r jeg frem til, at forklaringerne ikke ligger i nogen fysiske forhold i den virkelige verden, men i kvindernes sind og forestillingsverden. Den fremherskende ideologi f\u00e5r kvinderne til at opfatte m\u00e6nd som “forkerte” eller “onde”, og g\u00f8r kvinderne kronisk utilfredse med deres tilv\u00e6relse. Muligheden for at \u00e6ndre p\u00e5 dette ligger ikke i de materielle vilk\u00e5r, men i at \u00e6ndre p\u00e5 hvordan kvinder omtaler m\u00e6nd. Hvis en mor over for sin datter omtaler hendes far i negative vendinger, kan pigen ikke senerehen som voksen f\u00f8le sig tilfreds sammen med en mand. Det er derfor s\u00e6rligt vigtigt at \u00e6ndre den onde cirkel, der forts\u00e6tter n\u00e5r n\u00e6ste generation igen bliver s\u00e5 utilfredse med m\u00e6ndene, at de p\u00e5 sin side omtaler m\u00e6ndene endnu mere negativt over for deres d\u00f8tre.<\/p>\n

77. DISKUSSION AF MODERNE KVINDERS LAVE B\u00d8RNETAL<\/strong><\/p>\n

I fors\u00f8gene p\u00e5 at g\u00f8re kvinder mere tilfredse med familielivet og med at s\u00e6tte b\u00f8rn i verden, er n\u00e6sten alle virkemidler p\u00e5 det praktiske plan opbrugt, uden st\u00f8rre succes. Som beskrevet i kapitel 76, kan problemerne kun l\u00f8ses p\u00e5 det psykologiske plan. M\u00f8dre skal holde op med evig kritik af d\u00f8trenes far, og skal i det hele taget holde op med at give m\u00e6nd s\u00e5 d\u00e5rlig PR og give dem skylden for alt ondt i samfundet. Kvinder skal begynde at acceptere selvkritik.<\/p>\n

78. DANSK MENTALITET I GR\u00c6SK BELYSNING<\/strong><\/p>\n

Psykologen og brevkasseredakt\u00f8ren Lone Spanheimer var et typisk medlem af 1968-generationens kvinder, indtil hun i en alder af 45 \u00e5r forelskede sig i en gr\u00e6sk skibskaptajn. Det skabte en v\u00e6ldig omv\u00e6ltning og gav hende mange nye erfaringer, som satte fordommene fra livet hjemme i Danmark i relief. Hun inds\u00e5 hvor begr\u00e6nsede de g\u00e6ngse “rigtige meninger” er, og blev i stand til at \u00f8ve selvkritik mod sin egen baggrund.<\/p>\n

79. PARTNERVALG OG SAMFUNDETS UDVIKLING<\/strong><\/p>\n

De m\u00e6nd og kvinder der har de laveste niveauer af k\u00f8nshormoner, ligger i gennemsnit h\u00f8jt m.h.t. en r\u00e6kke positive egenskaber: intelligens, ansvarlighed, selvkontrol m.m. Til geng\u00e6ld er de ikke specielt tiltr\u00e6kkende som seksualpartnere. Det betyder f.eks. i nogle tidsperioder at intelligente mennesker f\u00e5r f\u00e6rre b\u00f8rn end andre, men der sker stadige forskydninger i samfundet, som g\u00f8r at tendensen er forskellig til forskellige tider. I nogle perioder er samfundet strengt styret, med v\u00e6gt p\u00e5 autoritet, fornuft, orden og opbygning, i andre er det mere orienteret mod frihed, forbrug og livsnydelse. I den kulturelle r\/k teori beskrives disse samfundsformer som henholdsvis regale og kalyptiske kulturer. Partnervalg og b\u00f8rnetal m\u00e5 forventes at v\u00e6re forskellige i de to kulturtyper.<\/p>\n

80. BALANCEN I SAMFUNDET<\/strong><\/p>\n

Der sker en overgang fra et regalt til et kalyptiskt samfund (fra r- til k-strategi) n\u00e5r en kultur forfalder. Noget s\u00e5dant skete ogs\u00e5 i 1968, da den gamle kulturs normer blev forkastet, og autoritet blev et sk\u00e6ldsord. M\u00e6ndene mistede autoritet, og der blev byttet om p\u00e5 rollerne, s\u00e5dan at kvinder fors\u00f8gte at v\u00e6re kloge, og m\u00e6nd fors\u00f8gte at v\u00e6re gode. Kvinderne mistede respekten for m\u00e6ndene, og if\u00f8lge Beatrices lov m\u00e5tte det betyde, at den biologiske formering led skade. Dette er faktisk sket. Skal der rettes op p\u00e5 det, m\u00e5 vi skubbe samfundet lidt tilbage i forhold til r\/k-dimensionen, men ikke helt tilbage til tilstanden f\u00f8r 1968.<\/p>\n

81. HVAD KAN VI KONKLUDERE ?<\/strong><\/p>\n

Et vue ud over bogens mange emner g\u00e5r fra de mindste detaljer i propriosf\u00e6ren, helt nede hvor det handler om biokemiske processer i nerveceller, op til de mest overordnede tr\u00e6k i ambiosf\u00e6ren, dvs. processer hvor et helt samfundssystem \u00e6ndres til et andet. Generelt st\u00e5r det fast at den humanistisk pr\u00e6gede opfattelse om at alle forskelle mellem mennesker er skabt af sociale og kulturelle forhold, ikke er videnskabeligt holdbar. Men i \u00f8vrigt er der ikke nogen simple og lette konklusioner. Vi kan ikke forvente at det der er godt for det ene k\u00f8n, automatisk ogs\u00e5 er godt for det andet, og vi kan ikke forvente at 100 % ligestilling er mulig. Der m\u00e5 indg\u00e5s nogle kompromisser, og disse skal helst l\u00e6gges der hvor det igen bliver muligt at befolkningen kan reproducere sig selv.<\/p>\n

82. PERSONLIGE KONKLUSIONE<\/strong>R<\/p>\n

S\u00e5 l\u00e6nge kvinderne opfatter mig som et k\u00f8nsneutralt menneske, s\u00e5 er de behagelige at omg\u00e5s og venlige imod mig. Men s\u00e5 snart de opfatter mig som et maskulint v\u00e6sen, s\u00e5 er der krig p\u00e5 kniven, og s\u00e5 bliver jeg, i min egenskab af mand, anklaget for alt muligt ondt. De moderne, fork\u00e6lede kvinders forventning til en mulig seksualpartner er at han skal v\u00e6re i hvert fald lidt ond og egoistisk, og hvis jeg ikke er det, bliver kvinderne skuffede over mig og foragter mig for min idealisme og min moral. De efterlader mig to muligheder: Enten kan jeg forblive maskulin, og i s\u00e5 fald m\u00e5 jeg give afkald p\u00e5 at de respekterer nogen form for moral hos mig. Eller ogs\u00e5 kan jeg blive anerkendt som et moralsk menneske, men i s\u00e5 fald mister jeg min maskuline appel. Dette dilemma kan jeg ikke selv l\u00f8se – det er op til kvinderne.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

71. KVINDERS PSYKISKE MAGTMIDLER I SAMFUNDET I kapitel 57 blev det beskrevet hvilke virkemidler kvinder anvender til at gennemtrumfe deres …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":70,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"spay_email":""},"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P9D7Tn-1h","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79"}],"collection":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=79"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/79\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/70"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=79"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mysis.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=79"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}