Amors selvmål

Amorll

Hvad menes med udtrykket “Amors selvmål” ?

Kvinder tiltrækkes af at manden er viljefast, selvsikker og dominant. Han skal kunne overvinde modstand og få sin vilje igennem. Han skal være en som andre retter sig efter – ikke en som retter sig efter andre.

Mænd tiltrækkes af at kvinden er blød, føjelig og omsorgsfuld. Det kan godt appellere til mændene at kvinden er svag eller måske ligefrem i nød. Mænd vil meget gerne have status som den der hjælper, støtter eller redder kvinden.

Ved den seksuelle revolution i 1968 skete der imidlertid noget nyt. Nu fremstillede kvinderne sig selv som stakkelse ofre – ikke for drager, vilde dyr, brutale tyranner eller fremmede soldater, men for mændene selv. Kvinderne hævdede at de havde været ofre for mændenes undertrykkelse igennem årtusinder. At fremstille sig selv som offer og give andre dårlig samvittighed har altid været et af kvindernes vigtigste psykologiske våben. Nu brugte de dette våben for at få plads ude i det samfundsliv der hidtil mest havde været mændenes.

Når kvinderne fremstillede sig selv som ofre for mændenes overgreb, så betød det at de forelskede mænd nu skulle redde de stakkels kvinder fra – mændene selv. For at vinde kvindernes kærlighed skulle de altså ikke længere kæmpe mod ydre fjender, men mod sig selv. Mændene lærte selvbebrejdelser og at undertrykke deres egen vilje. Deres kærlighed var så stærk, at selv dette gjorde de.

Amor – kærligheden – drev altså mændene så langt ud, at de bekæmpede sig selv. I stedet for at være faste og få andre til at rette sig efter dem, blev de bløde og rettede sig efter kvinderne. Nu blev det umuligt for kvinderne at elske mændene – de var ikke længere viljefaste, selvsikre og dominante. Kvinderne kunne ikke støtte sig til dem, for manden var nu så svag at han ikke engang kunne stå fast over for den kvinde der måtte ønske at læne sit hoved op ad ham. Hvordan skulle en kvinde kunne føle at hun blev forsvaret af en mand der endog var svagere end hende selv ?

Mændenes kærlighed til det modsatte køn var altså så stærk at de endog gik med til at nedvurdere sig selv, for kvindernes skyld. Og da kærligheden gik så vidt, døde den. For kvinder kan ikke elske nogen der nedvurderer sig selv. Netop ved at følge kærlighedens bud dræbte mændene kærligheden.

I kapitel 13 i bogen “Alfa-han eller tøffelhelt” kan man læse mere detaljeret om dette. Her er det beskrevet, hvad der sker i et parforhold, hvor manden gerne tilsidesætter sine egne behov for kvindens skyld. Det er et udtryk for hans kærlighed; men kvinden værdsætter det ikke, og hun mister lidt efter lidt respekten for sin mand. Forholdet mellem mand og kone bliver stadig mere køligt, og til sidst vil hun skilles. Og ikke blot det – hun ønskede en mand hun kunne have respekt for; og når manden har svigtet hende på det punkt, bliver hun vred og hævntørstig. Jo mere blød, manden er, jo mere han går op i familieværdier, i omsorg for børnene osv., jo mere gribes hun af trang til at hævne sig på manden under skilsmissen og give ham de dårligst mulige betingelser senere hen for f.eks. samvær med børnene.

Mandens ide om at være kærlig fører således ikke til at konen elsker ham, men tværtimod at konen foragter ham.

For at forhindre at parforhold kører af sporet og opløses, må manden lære, at kærlighed til en kvinde ikke er sådan som velmenende personer har bildt ham om. De velmenende personer kan være hans egen mor, eller andre kvinder af moderens generation, eller feminister som af al magt forsøger at give ham dårlig samvittighed over ikke at præstere fuld ligestilling.

Manden skal forstå, at vejen til kvindens hjerte ikke er at være flink og hjælpsom. Faktisk kommer han længere ved at være en egoistisk badboy end en flink fyr. Heri ligger ikke, at man må anbefale manden at blive en badboy; men han bør studere hvad det er ved en badboy, kvinder synes godt om, og lære nogle af de vigtigste typer af badboy-adfærden, som gør manden attraktiv i kvindernes øjne.

Dette kan man læse meget mere om i `Alfa-han eller tøffelthelt´.