De to kurver

KurverroedblaaMENNESKER ER IKKE ENS

Næsten alle karaktertræk hos mennesker fordeler sig sådan, at nogle få personer ligger meget lavt, en del ligger ret lavt, de fleste ligger i midten, en del ligger ret højt og nogle få
ligger meget højt. Hvis karakter-trækkene kan udtrykkes med
tal, f. eks. håndrodens bredde eller graden af masku-
linitet, vil talværdierne ofte følge en “normalfordeling”.

Statistikere har præcist defineret hvad en normalfordeling er. De to
kurver her følger normalfordelingen. Man skal forestille sig at mennesker er rangeret ind efter en eller anden egenskab, f.eks. maskulinitet, sådan at de mindst maskuline er til venstre og de mest maskuline til højre. Der hvor kurven ligger lavt, er der få personer, og der hvor de rager højt op, er der mange personer. Gennemsnittet er identisk med det punkt hvor kurven rager højest op (toppunktet).
De to kurver viser forholdene for henholdsvis kvinder og mænd. Kvindernes kurve er malet rød, mens mændenes er malet blå. Man ser at kurverne er forskudt i forhold til hinanden, dvs. gennemsnittet ligger ikke samme sted for de to kurver. Den blå kurve har højest gennemsnit. Hvis vi stadig, som eksempel, tænker os at kurverne viser graden af maskulinitet, så er mændene altså i gennemsnit mere maskuline end kvinderne.
Men selv om gennemsnittene tydeligvis er forskellige, så er der også stor overlapning mellem de to kurver. Dvs. at nogle kvinder befinder sig længere til højre end gennemsnittet for mændene, og nogle mænd befinder sig længere til venstre end gennemsnittet for kvinderne. Sagt på en anden måde: forskellen mellem de to køn er ikke en absolut forskel. Hvis nogen siger: “Mænd er mere maskuline end kvinder”, så kan man sagtens finde undtagelser.
Der er mange karaktertræk hvor mænd i gennemsnit ligger højere end kvinder. F.eks. kropshøjde, håndrodens bredde, fysisk styrke, stedsans, matematisk intelligens, sans for mekanik, evne til at tage initiativ, aggressivitet, trang til at gøre karriere, trang til at konkurrere, villighed til at tage en risiko, og meget andet.  I disse tilfælde ligger den blå kurve altså forskudt lidt eller meget til højre for den røde. Men der er mange andre karaktertræk hvor kvinder i gennemsnit ligger  højest, f.eks. i levealder, fingerfærdighed, sproglig intelligens, trang til at yde omsorg, evne til at overskue sociale netværk, fokusering på sikkerhed og hygiejne, trang til at pynte sig, og meget andet. I disse tilfælde ligger den røde kurve altså forskudt lidt eller meget til højre for den blå.
Når vi diskuterer om det virkelig er rigtigt at der er forskel på kønnene på disse punkter, så bør vi hele tiden huske på figuren med de to kurver. Der er stort set aldrig tale om absolutte forskelle – der er altid et vist overlap. Uanset hvilken forskel vi taler om, vil vi altså altid kunne finde undtagelser. Der findes mænd der egner sig som sygeplejersker, og kvinder der egner sig som flypiloter. Det er ikke særlig almindeligt, men det forekommer – og derfor må vi ikke sætte mennesker i bås på forhånd. En kvinde må ikke udelukkes fra en pilotuddannelse, bare fordi hun er kvinde, og tilsvarende med mænd i sygeplejeuddannelsen.
Men det at der forekommer meget maskuline kvinder og meget feminine mænd, beviser ikke at der slet ikke er nogen forskel. For de to kurver er jo ikke sammenfaldende. Der er faktisk forskel på gennemsnittene.
De to kurver skal illustrere at det er forkert at tale om forskelle som et enten/eller. Det er et både og. Det er både rigtigt at kvinder og mænd kan det samme (nemlig visse af dem) og at de ikke kan det samme (nemlig flertallet af dem).
Nogle betoner forskellene mellem mennesker, og nogle betoner lighederne. Begge har fat i en del af sandheden – men kun en del.