TREDIVE PÅSTANDE FRA EN FEMINIST

Journalist og krimi-forfatter Gretelise Holm udgav i april 2008 bogen:
“Hvorfor er feminister så snerpede?”
196 pp. Lindhardt & Ringhof.

 

I denne bog citerer  Gretelise Holm tredive ofte hørte argumenter mod feminismen, og giver sine modargumenter hvert af de 30 punkter. Hendes mening er at lægge op til den fortsatte debat. Denne opfordring vil jeg hermed følge ved at fokusere på tredive af de argumenter som findes i Gretelise Holms bog. Og jeg vil så give mine modargumenter.

TREDIVE PÅSTANDE OM KØN OG LIGESTILLING

1) Man fødes ikke som kvinde – man bliver det.
Simone de Beauvoir fremsatte dette postulat uden nogen som helst dokumentation, og dokumentationen er også sidenhen udeblevet. Tværtimod har det vist sig, at de mentale forskelle mellem de to køn hovedsagelig er fastlagt ved hormonpåvirkningen under fostertilstanden. Når man fødes, er man allerede mand eller kvinde.

2) Det er umuligt at udrede, hvilke kønsforskelle der er biologiske, og hvilke der er kulturskabt.
Nej, det er faktisk lavet undersøgelser der belyser begge faktorer samtidig. Problemet er, at mange personer af ideologiske grunde nægter at studere resultaterne og tage dem til sig.

3) Nogle mener, at de generelle forskelle på kønnene skyldes biologien. Dette emne er til konstant diskussion og har mest akademisk interesse.
Biologiens betydning er påvist temmelig sikkert. Emnet har i høj grad praktisk interesse, da biologien er hovedforklaringen på de forskelle vi ser mellem kønnene i samfundet, også i dag.

4) Når børn behandles forskelligt som køn fra det øjeblik, de fødes, er det klart at det præger deres selvopfattelse.
Der er ikke sikre tegn på at forskellig behandling af piger og drenge er en vigtig årsag til at de udvikler forskellige kønsmønstre. Desuden kan det slet ikke lade sig gøre at behandle drenge og piger ens, for de reagerer fra starten forskelligt på påvirkningerne.

5) Man kan ikke lave forsøg, hvor børn vokser op i kulturtomme rum for derved at klarlægge, hvilken kønsadfærd der er biologisk betinget.
Jo, det har man faktisk gjort, nemlig i de jødiske kibbutzer i første halvdel af 1900-tallet. I alle detaljer blev de kollektivt opdragede børn behandlet så ens som menneskeligt muligt. Resultatet var at i næste generation var kønsforskellene endnu større end i den øvrige jødiske befolkning.

6) Mænd kan vinde rigtig meget hvis de kan frigøre sig fra kønsrollerne.
Nej, tværtimod, de mænd der fralægger sig den maskuline væremåde, mister hvad mange mænd finder allervigtigst: nemlig muligheden for at tiltrække og fastholde kvinders kærlighed.

7) Kvinders hjerter smelter, når de ser en mand håndtere sine egne børn, og det modsiger myten om, at kvinder ikke føler sig tiltrukket af såkaldt bløde mænd.
Første del er nok rigtigt, men derfra kan man ikke slutte at kvinder kan lide mænd der i det hele taget er “bløde”. Tværtimod, kvinder går i en stor bue uden om bløde mænd, og behandler dem som luft. Mænd med særlig feminine interesser er ikke tiltrækkende, og ingen kan lide mænd der lader sig herse med af kvinder eller som aldrig gør modstand mod kvinder.

8) Traditionelt skal kvinder være hjælpsomme og sociale, og mænd skal erobre, styre og herske – men i princippet kunne det lige så godt være omvendt.
I samtlige kendte kulturer i verden – også i matriarkater med kvindelig arvefølge – er det mænd der erobrer, styrer og leder. Den rollefordeling kan åbenbart ikke brydes. Samtidig er det væsentligt for mænds tiltrækningskraft, at de har høje sociale positioner; hvis disse positioner overgår til kvinder, vil den seksuelle tiltrækning mellem kønnene blive meget mindre. Det sidste punkt er måske den vigtigste forklaring på, hvorfor ikke en eneste kultur har byttet rollerne om.

9) Prostitution viser hvordan mænd udnytter kvinder og behandler dem som en vare
Det er nok snarere omvendt – de prostituerede udnytter mænds drifter til at hive penge ud af dem.

10) Man kan i dag hævde, at mænd mister deres seksuelle identitet, hvis kvinder ligestilles eller får magt, men det problem vil nok gå over af sig selv i næste generation.
Mange kvinder som hævder at mandens sociale status er uden betydning for dem, foretrækker alligevel ubevidst mænd med høje ambitioner og lederstatus. Det bekræftes af statistikkerne. Mænd der socialt står under kvinder, mister tiltrækningskraft og har stor risiko for blive alene. Selv i dag hvor kvinder tjener deres egne penge, har de stadigvæk lettest ved at forelske sig i mænd der tjener mere end dem selv. Det kan tages som tegn på, at kvinders forelskelse – ligesom mænds – styres af instinkter, ikke af fornuft.

11) Vold i parforholdet er næsten altid mænds vold mod kvinder.
Det passer ikke. Undersøgelser (dog ikke i Danmark) viser at kvinders vold mod ægtemænd er meget udbredt. Nogle kilder påstår endog, at kvinder begår lidt flere voldshandlinger mod mænd end omvendt (men mænds vold har større fysiske konsekvenser). Dertil kommer, at kvinder mere end mænd udøver psykisk vold.

12) Mænds kontrol med kvinder viser sig i ekstrem grad i Nordafrika ved kvindelig omskæring
Nej, det er langt overvejende kvinder der tilskynder til og udfører kvindelig omskæring.

13) Mænd holder kvinder nede med de fem herskerteknikker: usynliggørelse, tilbageholdelse af information, påføring af skyld og skam, dobbeltkrav, og latterliggørelse.
Nej, tværtimod, disse teknikker anvendes snarere i særlig grad af kvinder. Blandt mange andre steder viser det sig også i den offentlige debat.

14) Bl.a. den kristne kultur påfører kvinder skyld og skam
Måske, men den kristne kultur påfører i endnu højere grad mænd skyld og skam, og når først en mand er præget af skyldbevidsthed, mister han sin seksuelle tiltrækningskraft. Kristendommen støtter overvejende kvindelige værdier frem for mandlige, og kirken har i betydelig grad støttet kvinders interesser over for mænd.

15) Kvinder, ikke mænd, stilles over for modsatrettede krav
Nej, det er i særlig grad mænd der af kvinder sættes over for modsatrettede krav, i en sådan grad at det ofte gør det umuligt for dem at udholde at leve i et parforhold.

16) Et nej er altid et nej
Desværre er det påvist at mange kvinder faktisk siger nej når de mener ja. Så længe det fortsat er tilfældet, har vi et uløseligt dilemma. De mænd der tager et nej for et nej, bliver ofte tabere i kampen om de attraktive kvinder, og det kan derfor have store personlige omkostninger for disse mænd.

17) Den mandsdominerede kultur gør det svært for kvinder at få gerningsmænd dømt for voldtægt
Ja, men desværre – sådan må det være. Kvinders tvetydige signaler kan ofte forlede en mand til i god tro at forsøge samleje. En mand der dømmes for voldtægt (eller for sexchikane på arbejdspladsen) er stemplet for livstid, og falske anmeldelser forekommer jævnligt. Derfor kræves temmelig sikre beviser.

18) Hvor mange børn der sættes i verden, er et privat anliggende, ikke et samfundsanliggende.
Nej, overskud eller underskud i befolkningstallet er en lige så vigtig parameter som f.eks. overskud eller underskud på handelsbalancen, og samfundet kan derfor være nødt til at stimulere eller hæmme trangen til at sætte børn i verden.

19) Når kvinder er mindre produktive end mænd, skyldes det at de påtager sig større ansvar for børnepasningen.
Undersøgelser af personer i lægevidenskabelige stillinger viser at kvinder med og uden børn er lige langt bagefter mænd i deres karriere, og at de i samme grad ønsker at gå på deltid. Så her er børnene ikke forklaringen. De (ret få) mænd der tager fuld barselsorlov bliver ikke af den grund sat tilbage i deres karriere, så hvorfor skulle kvinder blive sat tilbage af den grund?

20) Mænd ansætter mænd (Rip-Rap-Rup-effekten)
Det sker slet ikke i den grad som feminister påstår. Problemet er ofte, at kvinder ikke søger stillingerne. På danske universiteter har en kvinde, som faktisk søger, statistisk større chance for at blive ansat end en mand har.

21) Arbejdsmarkedet er kønsopdelt – 60 % af alle arbejder i næsten enkønnede brancher. Den opdeling må nedbrydes.
Der sker det modsatte – mænd flygter f.eks. væk fra et fag, hvis det bliver domineret af kvinder, bl.a. fordi mænd ikke kan trives på steder hvor kvinderne sætter omgangstonen, og vice versa. Kvinder har en tendens til at mene at kvinders omgangsform er den eneste rigtige, og at mænd der opfører sig anderledes end dem, er dårlige mennesker. Når man ikke længere kan udholde lugten i bageriet, må man flytte.

22) Når kvinder når op på et vist niveau i hierarkiet, rammes de af et usynligt “glasloft” som forhindrer dem i at komme længere op.
Glasloftet er en myte, og især er det en myte at en logeagtig sammensværgelse af mænd har anbragt glasloftet. Meget forklares derimod af kvindernes indre barrierer, og meget forklares af at kvinder ikke forstår hvad indsats der faktisk kræves for at komme til tops.

23) Det kan godt være, at én af årsagerne til de få kvinder på topposter er at nogle kvinder mangler evne eller lyst til at føre sig selv frem, men man kan ikke generalisere.
Jamen, netop her bruger feminister generelle statistikker. Feminister bruger enhver afvigelse fra 50 % repræsentation som “bevis” for at kvinderne holdes nede, selv om en del af forklaringen er at mange kvinder selv foretrækker job hvor de “arbejder med mennesker” frem for karrierebetonede jobs.

24) Reel ligestilling vil sige at mænd og kvinder er nogenlunde ligeligt repræsenterede overalt i samfundet.
En sådan ligestilling kan aldrig realiseres (undtagen ved omfattende brug af tvang), da de to køn i gennemsnit har forskellige evner og interesser. Vi får aldrig 50 % mandlige sosu-assistenter.

25) Man kan godt beklage mænds generelle mangel på støtte til kvindernes kamp.
I 1970 ´erne var mændene hurtigere end kvinderne til at acceptere kvindekampen. Så kvinderne løb åbne døre ind.

26) Vi hader ikke den enkelte mand. Vi hader den uretfærdige struktur.
Mange feminister mener at alle mænd, uden undtagelse, bidrager til den uretfærdige struktur, og at alle mænd derfor er skyldige. Et særligt problem er at de mænd der opfører sig relativt “pænt” og undertrykker deres maskuline aggressivitet osv., ofte oplever at kvinder behandler dem dårligere end andre mænd. At støtte feminismen er på det personlige plan ofte en tabersag.

27) Kvinder er bedre mennesker end mænd, og derfor vil vi få et bedre samfund, hvis 50 % eller derover af samfundets ledere er kvinder.
Kvinder kan være meget ondskabsfulde mod hinanden – og mod mænd. Statistisk set har kvindelige ministre og regeringsledere ikke vist sig “bedre” end mandlige. Postulatet kan tjene som forberedelse til næste fase: når kvinderne har opnået 50 % af topposterne (ved kvotering), risikerer vi en næste fase hvor kvinderne forlanger at få over 50 %.

Til slut et par punkter hvor jeg kan give feministerne ret:

28) Der bør være 50 % kvinder i Folketinget.
Ja, Folketinget bør være repræsentativt for befolkningen som helhed.

29) Mange kvinder prøver at kvalificere sig ved flid, pligtopfyldelse og dygtighed, men er dårlige til at gøre reklame for sig selv, og overhales indenom af fremstormende karrieremænd.
Det er sandt. Jeg finder det urimeligt at kvinderne skal gøre vold på deres natur og blive som mænd for at kunne forfremmes. Chefer skal blive langt mere opmærksomme på de dygtige, men blufærdige kvinder.

30) Der bør være lige løn for lige arbejde.
Ja. Det er nødvendigt for at bevare følelsen af at samfundet er nogenlunde retfærdigt indrettet. Det er svært at afgøre, hvilke typer arbejde der er lige krævende og værdifulde, men det må dog kunne afgøres.