Kapitlerne 11 til 20
11. KØNSMØNSTRE I FORSKELLIGE KULTURER
Ordet “kønsroller” er uheldigt, da det antyder at man påtager sig en rolle og opfører en slags skuespil. “Kønsmønstre” er et bedre ord, for det er mere neutralt m.h.t. hvordan adfærdsmønstrene opstår.
Hvis maskulin hhv. feminin adfærd især skyldtes miljøpåvirkninger, skulle man kunne konstatere andre adfærdsmønstre i andre kulturer. Dette har man da også hævdet lige siden Margaret Mead i 1928 udgav sin bog om forholdene på Samoa. Senere har det dog vist sig, at Mead har “pyntet” på sine beskrivelser, og at forholdene på Samoa ikke er meget anderledes end i den moderne, vestlige kultur. Selv hvis børn af de to køn udsættes for gennemført ens påvirkning igennem døgnets 24 timer, udvikler piger og drenge sig alligevel meget forskelligt. Dette viser erfaringerne fra Israels kibbutzer.
12. MODERENS BETYDNING FOR SØNNENS UDVIKLING
Ofte har moderen en særligt stærk indflydelse på hvordan hendes søn udvikler sig. Hun har f.eks. stor indflydelse på om barnet bliver involveret i mobning i skolen. Det gennemgås hvad betydning moderens væremåde har for drenge der udvikler sig i forskellige retninger: Misantropen, “Mors Dreng”, bande-medlemmet, psykopaten, machiavellisten, den manipulerende iværksætter, den store erhvervsleder, og det barn der vokser op i særlig fattigdom.
13. HOMOSEKSUALITET
Hvad ved man om årsager til homoseksualitet ? Ikke noget definitivt. Der findes stærk evidens for at arveanlæg spiller en stor rolle, men samtidig er der evidens for at et familiemønster med en meget nærværende mor og en fjern far bidrager til homoseksualitet, både hos drenge og piger. Den seksuelle orientering er formentlig færdigudviklet ved 5-års alderen.
14. ØDIPUS-KONFLIKTEN
Begrebet Ødipus-konflikt blev opfundet af Freud; i modsætning til visse andre af Freuds ideer er det stadig meget relevant. I lyset af dette begreb forstår man f.eks. hvorfor kærlighed for manden er forbundet med at søge at afhjælpe en mangel på intimitet, mens kærlighed for kvinden er forbundet med at søge at afhjælpe en mangel på autonomi.
15. DÆMONER SOM GRIBER IND I FORELSKELSEN
Oplevelser som fortrænges under barndommen, bliver aflejret i det ubevidste og spiller en rolle når personen bliver voksen og skal finde sig en partner – idet partnervalget for en stor del sker i det ubevidste. Dette belyses med eventyr (Prinsessen og frøen), Folkeviser (Harpens kraft) og moderne romaner (Hajfyldte Farvande).
16. FADERENS BETYDNING FOR DATTERENS UDVIKLING
Faderen har ikke nogen særlig indflydelse på hvordan datteren er som barn, men han har indflydelse på hendes pubertet og på visse forhold der først viser sig efter at hun er kommet i puberteten. Det drejer sig især om hendes ambitioner, hendes karriere, og hendes seksualitet, herunder hendes evne til at opleve orgasme.
17. HVAD MÆND TILTRÆKKES AF HOS KVINDER
Det som alle ved – at mænd tiltrækkes af kvinder der er unge og smukke – bekræftes til fulde af videnskabelige undersøgelser. Manden vurderer kvinden ud fra hendes faste egenskaber – propriosfæren – f.eks. når han “klæder hende af med øjnene” og borttænker tøj og sminke. Mandens hormoner – især testosteron – har stor betydning for hvor meget han tænker på sex. Mænd med forskellige testosteron-mængder er vidt forskellige med hensyn til hvor mange seksualpartnere de har.
18. KVINDEN SOM OASE
Personlige betragtninger om behovet for en kvinde at hvile ud hos – og umuligheden af at få dækket dette behov i den moderne virkelighed.
19. HVAD KVINDER TILTRÆKKES AF HOS MÆND
Det er ikke indlysende hvilke forhold ved mænd der tiltrækker kvinder. Mænd bliver især vurderet i communiosfæren, dvs. kvinder vurderer deres position i samfundet, om de har fremgang i karrieren, hvad andre siger og mener om dem, osv. Tiltrækningsprocessen foregår hovedsagelig i det ubevidste. Kvindernes hormoner har betydning for hvor interesseret de er i sex, men hvor aktive de faktisk er seksuelt, afhænger i højere grad af miljøet – især hvad deres veninder mener.
20. DOBBELTHEDEN I KVINDERS FORHOLD TIL MÆND
Kvinder har på samme tid flere indbyrdes modstridende ønsker om hvordan idealmanden skal være; derfor kan de aldrig opnå mere end et kompromis, og derfor er det så svært for mænd at forstå hvad kvinderne vil have. Tiltrækningen ligger i kvindernes ubevidste, men når de skal beskrive hvad der er tiltrækkende, foregår det bevidst, og svarene har derfor meget lidt at gøre med hvordan kvinderne faktisk reagerer. Kvinder ønsker at manden skal overvinde deres modstand, og ofte betyder et “Nej” faktisk ikke “Nej”. Mange kvinder tiltrækkes af utilpassede mænd.