Kapitlerne 71 til 82

71. KVINDERS PSYKISKE MAGTMIDLER I SAMFUNDET

I kapitel 57 blev det beskrevet hvilke virkemidler kvinder anvender til at gennemtrumfe deres vilje i parforholdet. Det nye er, at efter at “det private er blevet politisk” er disse virkemidler nu også bragt anvendelse ude i samfundet: Mænd som gruppe udsættes for “double binds”, umulige krav, kvindernes offer-rolle osv. Det er fælles for alle disse virkemidler at de bidrager til at gøre mænd mindre tiltrækkende for kvinder, og står i vejen for den normale form for mandlig seksualitet.

72. KVINDE VED TIDENS RAND.

Omtale af Marge Piercy´s roman: “Kvinde ved tidens Rand”, som mange feminister sætter stor pris på. I denne roman fremstilles brutale alfonser og lommetyve som attraktive mænd, mens fjendebilledet er de hvidkitlede videnskabsmænd, som i romanen forsøger at gøre hele verden ond.

73. KVINDERNES DRØMMEVERDEN

Den tyske feminist Ulrike Prokop har skrevet om, at selv hvis kvinderne skulle få alle formelle feministiske krav opfyldt, vil de stadig forblive utilfredse med situationen – fordi det mest afgørende for mange kvinder ikke er den virkelige verden, men en drømmeverden som de bærer rundt på hele livet. Det afgørende for dem er om de kan undgå at den virkelige verden kommer i konflikt med drømmeverdenen. Kun hvis det lykkes, kan kvinderne være lykkelige.

74. DET ÅNDELIGE OG ANGSTEN FOR HENGIVELSE

I opdragelsen af den lille pige sker der let en opsplitning hvor det åndelige opfattes som positivt, det seksuelle som negativt. Denne opsplitning spiller fortsat en rolle i det voksne liv og kan f.eks. blokere for evnen til at give sig hen. De færreste mænd har forståelse for dette, og for mig som mand er det personligt umuligt at forstå hvad kvinder oplever på det åndelige felt, og hvordan det spiller ind på deres seksualliv.

75. INTELLEKTUELLE KVINDER SOM IKKE VIL VÆRE MØDRE

Kapitlet omtaler tre kvinder som stræber efter en relativt maskulin levevis med udstrakt frihed og selvstændighed, og som er stærkt imod tanken om at skulle sætte børn i verden. Det er Simone de Beauvoir; Lou Andreas-Salomé; og en dansk kvinde. Jeg forsøger at påpege nogle selvmodsigelser i deres holdninger.

76. HVAD ER ÅRSAGERNE TIL MODERNE KVINDERS LAVE BØRNETAL ?

Efterhånden som de lave børnetal i Europa har varet ved i årtier, begynder det at vække bekymring, og forskerne forsøger uden større held at give en forklaring. I kapitlet her når jeg frem til, at forklaringerne ikke ligger i nogen fysiske forhold i den virkelige verden, men i kvindernes sind og forestillingsverden. Den fremherskende ideologi får kvinderne til at opfatte mænd som “forkerte” eller “onde”, og gør kvinderne kronisk utilfredse med deres tilværelse. Muligheden for at ændre på dette ligger ikke i de materielle vilkår, men i at ændre på hvordan kvinder omtaler mænd. Hvis en mor over for sin datter omtaler hendes far i negative vendinger, kan pigen ikke senerehen som voksen føle sig tilfreds sammen med en mand. Det er derfor særligt vigtigt at ændre den onde cirkel, der fortsætter når næste generation igen bliver så utilfredse med mændene, at de på sin side omtaler mændene endnu mere negativt over for deres døtre.

77. DISKUSSION AF MODERNE KVINDERS LAVE BØRNETAL

I forsøgene på at gøre kvinder mere tilfredse med familielivet og med at sætte børn i verden, er næsten alle virkemidler på det praktiske plan opbrugt, uden større succes. Som beskrevet i kapitel 76, kan problemerne kun løses på det psykologiske plan. Mødre skal holde op med evig kritik af døtrenes far, og skal i det hele taget holde op med at give mænd så dårlig PR og give dem skylden for alt ondt i samfundet. Kvinder skal begynde at acceptere selvkritik.

78. DANSK MENTALITET I GRÆSK BELYSNING

Psykologen og brevkasseredaktøren Lone Spanheimer var et typisk medlem af 1968-generationens kvinder, indtil hun i en alder af 45 år forelskede sig i en græsk skibskaptajn. Det skabte en vældig omvæltning og gav hende mange nye erfaringer, som satte fordommene fra livet hjemme i Danmark i relief. Hun indså hvor begrænsede de gængse “rigtige meninger” er, og blev i stand til at øve selvkritik mod sin egen baggrund.

79. PARTNERVALG OG SAMFUNDETS UDVIKLING

De mænd og kvinder der har de laveste niveauer af kønshormoner, ligger i gennemsnit højt m.h.t. en række positive egenskaber: intelligens, ansvarlighed, selvkontrol m.m. Til gengæld er de ikke specielt tiltrækkende som seksualpartnere. Det betyder f.eks. i nogle tidsperioder at intelligente mennesker får færre børn end andre, men der sker stadige forskydninger i samfundet, som gør at tendensen er forskellig til forskellige tider. I nogle perioder er samfundet strengt styret, med vægt på autoritet, fornuft, orden og opbygning, i andre er det mere orienteret mod frihed, forbrug og livsnydelse. I den kulturelle r/k teori beskrives disse samfundsformer som henholdsvis regale og kalyptiske kulturer. Partnervalg og børnetal må forventes at være forskellige i de to kulturtyper.

80. BALANCEN I SAMFUNDET

Der sker en overgang fra et regalt til et kalyptiskt samfund (fra r- til k-strategi) når en kultur forfalder. Noget sådant skete også i 1968, da den gamle kulturs normer blev forkastet, og autoritet blev et skældsord. Mændene mistede autoritet, og der blev byttet om på rollerne, sådan at kvinder forsøgte at være kloge, og mænd forsøgte at være gode. Kvinderne mistede respekten for mændene, og ifølge Beatrices lov måtte det betyde, at den biologiske formering led skade. Dette er faktisk sket. Skal der rettes op på det, må vi skubbe samfundet lidt tilbage i forhold til r/k-dimensionen, men ikke helt tilbage til tilstanden før 1968.

81. HVAD KAN VI KONKLUDERE ?

Et vue ud over bogens mange emner går fra de mindste detaljer i propriosfæren, helt nede hvor det handler om biokemiske processer i nerveceller, op til de mest overordnede træk i ambiosfæren, dvs. processer hvor et helt samfundssystem ændres til et andet. Generelt står det fast at den humanistisk prægede opfattelse om at alle forskelle mellem mennesker er skabt af sociale og kulturelle forhold, ikke er videnskabeligt holdbar. Men i øvrigt er der ikke nogen simple og lette konklusioner. Vi kan ikke forvente at det der er godt for det ene køn, automatisk også er godt for det andet, og vi kan ikke forvente at 100 % ligestilling er mulig. Der må indgås nogle kompromisser, og disse skal helst lægges der hvor det igen bliver muligt at befolkningen kan reproducere sig selv.

82. PERSONLIGE KONKLUSIONER

Så længe kvinderne opfatter mig som et kønsneutralt menneske, så er de behagelige at omgås og venlige imod mig. Men så snart de opfatter mig som et maskulint væsen, så er der krig på kniven, og så bliver jeg, i min egenskab af mand, anklaget for alt muligt ondt. De moderne, forkælede kvinders forventning til en mulig seksualpartner er at han skal være i hvert fald lidt ond og egoistisk, og hvis jeg ikke er det, bliver kvinderne skuffede over mig og foragter mig for min idealisme og min moral. De efterlader mig to muligheder: Enten kan jeg forblive maskulin, og i så fald må jeg give afkald på at de respekterer nogen form for moral hos mig. Eller også kan jeg blive anerkendt som et moralsk menneske, men i så fald mister jeg min maskuline appel. Dette dilemma kan jeg ikke selv løse – det er op til kvinderne.